Bryllup i Silkeborg

Min bryllupsdag! Der var forløbet 7 forrygende måneder med bryllupsplanlægning, efter at gommen en mørk og kold januardag gik på knæ med 10 langstilkede dybrøde roser (én for hvert år, vi havde kendt hinanden) og friede, og i dag ville det hele smelte sammen i en højere enhed.

Sejs ved Silkeborg

Traditionen tro vågnede jeg op i mine forældres hjem i Sejs ved Silkeborg. Gommen og jeg bor i Århus, men er begge vokset op ved Silkeborgsøerne, som kom til at danne den perfekte, romantiske ramme om det store og uforbeholdne JA vi ville give hinanden, i en ceremoni under åben himmel, helt som vi gerne ville have den.

Min frisør tog toget fra Århus til Sejs for at sætte mit hår – min hovedpynt havde hun og jeg tegnet i fællesskab, og en modist i Århus havde syet den til mig. Den blomsterhandler i Silkeborg, der efter nettets anvisninger bandt min smukke buket af margueritter, hvide roser, brudeslør, svagt lyserøde nelliker og løsthængende græsstrå, havde syet margueritter og brudeslør på min version af “slør”, samt lavet små enkelte margueritter til at sætte i min færdige frisure.

Bryllup i Silkeborg

Min brudekjole

Min brudekjole havde jeg også selv tegnet, og fået syet hos en dameskrædder i Laven. Med dens rene, enkle linjer i et knitrende, luftigt, lysende hvidt prikket mol-stof og med dens aftagelige “kappe”, var den præcis, hvad jeg havde drømt om. Og traditionen tro bar jeg noget nyt, noget gammelt og lånt (en medaljon af min mors) og noget blåt (en lille rose,indsyet i mit underskørt), samt havde en mønt i skoen… og derudover lidt “trylle” i den anden sko, en lille pakke med pimpinelle, salt og dild (ifølge det gamle ordsprog “jeg træder på pimpinelle, salt og dild, når jeg taler, tier du still'”.

Det er jo altid et forsøg værd!). Da jeg så mig i spejlet (dog uden sko – af hensyn til overtroen om, at bruden ikke må se sig selv i spejlet i alt sit pynt) følte jeg mig som en drøm. Og Steen sværger, at det også var en drøm han så, da jeg sammen med min far kom ham i møde en halv time senere!

Min brudekjole

Hejren

Vi havde inviteret vores gæster med ordene “Vi mødes på havnen i Silkeborg lidt før kl.15 og følges ad til vielsen”. En smule kryptisk måske, men vi ville gerne holde på overraskelsen om vores udendørs ceremoni så længe som muligt. Da venner og familie begyndte at dukke op på Havnen, så de Hjejleselskabets største båd, “Hejren”, ligge smukt pyntet med blomster og store hvide sløjfer, og da de gik ombord afslørede et bord samt opstillede stole, at vielsen skulle finde sted ombord. Da alle var ankommet, stævnede skibet ud på en sejlads ad Gudenåen, mens vores gæster stadig gættede. Var alle ombord? Skulle vi alligevel ud til Sejs Kirke?

Efter en halv time lagde båden til ved en bådebro, hvor Silkeborgs borgmester gik ombord. Og mens en veninde på tværfløjte spillede den smukke Queen ballade “Love of My Life”, gik jeg med min far ud af broen og ombord. Mere magiske rammer end naturen og en smuk fløjtesolo kan en brud og hendes far ikke få for deres specielle tur”op ad kirkegulvet”. Det var så smukt og så stort… og de fleste af vores gæster så næsten ligeså rørte ud som gommen.

Før selve vielsen

Før selve vielsen sang vi (stadig akkompagneret af tværfløjten) “En yndig og frydefuld sommertid”, og så var det store øjeblik kommet. Efter en kort tale spurgte borgmesteren – vi svarede – vi byttede ringe og kunne fuldstændigt overvældede og berusede kysse som mand og hustru! Efter endnu en sang, en smuk tekst af H.C. Andersen med omkvædet “Min søde brud, min unge viv – min kærlighed, mit liv”, gik borgmesteren i land, og mens der blev fotograferet og lykønsket knaldede champagnepropperne ud over søen, mens skibet atter lagde fra land og sejladsen fortsatte. Og vi ikke bare FØLTE os i den syvende himmel, båden sejlede os rent faktisk ind i Paradiset – navnet på en lille gruppe øer i Silkeborgsøerne.

Da vi omkring kl. 17.30 vendte tilbage til Havnen, så vi at en gruppe af “gommens piger” (ansatte fra hans arbejdsplads i Silkeborg) stod klar til at danne et festligt espalier for os.

Festen holdt vi på Vejlsøhus Hotel, hvor køkkenchefen havde lavet en flot 4-retters menu specielt til os, med hovedvægten på fisk og skaldyr, serveret med en gennemgående rosévin, og en festligt boblende italiensk spumante til den overdådige desserttallerken. En af vores gode venner spillede sammen med en kollega fra bandet Melodixi under middagen og til den efterfølgende dans, og udover mere traditionelle indslag som sange og taler blev vi også underholdt af en gruppe af vores venner, der komplet med udklædning og rytmeboks fremførte et rap skrevet om og til os.

Vejlsøhus Hotel,

brudevalsen

Et helt kapitel for sig var brudevalsen. Ingen af os havde været forberedt på den kolossale følelsesmæssige oplevelse det var – at få opsummeret hele dagen i de øjeblikke på dansegulvet, i hinandens arme, og med alle dem vi holder af smilende og klappende omkring os, til den smukke og symbol-ladede musik. Det var helt vidunderligt!

Men selv om den bedste fest skal have en ende, og efter flere timers glade udfoldelser for alle på dansegulvet var det tid til natmad, og den traditionelle risfyldte “flugt” for brudeparret i taxi. Hvad ingen vidste var, at taxien kun kørte os “rundt om blokken” og tilbage til hotellet, hvor en brudesuite, komplet med blomster og med champagne på køl, ventede os som en gave fra Vejlsøhus.

Det er ingen overdrivelse at sige, at det blev den smukkeste, særligste og mest vidunderlige dag i vores liv. Og fordi det var vores meget personlige version af en vielsesceremoni, en dag der var udpræget vores, blev det også for vores gæster et bryllup helt ud over det sædvanlige. 

Læs mere her: