Alle par skal, hvad enten de skal vies i kirke eller på rådhus, have en prøvelsesattest fra kommunen. En prøvelsesattest får man i den kommune, hvor man bor, og det er en attest, der bekræfter, at ingen af jer er gift i forvejen eller er nært beslægtet med hinanden. Prøvelsesattesten skal være udstedt senest en måned før brylluppet og tidligst fire måneder før, eftersom den kun gælder i fire måneder.
Hvis bruden eller brudgommen er medlem af Folkekirken, og det er du, hvis du er blevet døbt og ikke har meldt dig ud sidenhen, kan I blive viet i en kirke. Men ikke en hvilken som helst kirke. Du har ret til at blive viet i din egen sognekirke eller i en kirke, som du har særlig tilknytning til. Det kan for eksempel være, at I har boet i et andet sogn og gerne vil vies der, eller at jeres forældre bor i et andet sogn. Og I har selvfølgelig altid lov til at spørge, hvis det skal være den yndige, autentiske landsbykirke på Sydmøn, hvis kalkmalerier I sammen stod og beundrede i forelskelsens første dage. Så kan det jo være, at der er en venlig præst, der forbarmer sig over jer og sætter en lørdag af.
Ønsker I en kirkelig vielse?
Visse kirker er der megen rift om, og antallet af forespørgseler overstiger langt antallet af vielser. Her er nogle af de mest søgte:
Ønsker I en kirkelig vielse, skal det foregå i en kirke. Her er det klogt at være i god tid med at reservere kirken, hvilket vil sige et halvt til et helt år i forvejen. I ugen op til brylluppet skal I til præsten til en samtale, som godt kan tage et par timer.
Hos Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken, foregår samtalen på den måde, at der først bliver talt om de praktiske ting. Sådan noget som at gå og stå. Derefter taler I om ordene og deres betydning, og til sidst vælger I salmer.
“Jeg er fortrolig i min samtale med parret, men ikke privat i min tale ved selve vielsen. Hvis man i talen er for privat, opstår der som regel en form for falsk intimitet, når man ikke kender parret. Jeg er meget påpasselig med ikke at overtræde den grænse. Dels fordi jeg kan komme til at sige noget, der ikke passer. Dels fordi jeg gerne vil skåne parret for denne falske intimitet. Alligevel er der aldrig to taler, der er ens, så talen er personlig, men altså ikke privat” siger Mikkel Wold, hvis kirke sidste år havde over 500 forespørgseler om bryllup.
En kirkelig vielse kan godt foregå andre steder som for eksempel på volden på Christiania eller i toppen af Rundetaarn, men I skal søge biskoppen om en tilladelse. Og den får man kun i meget særlige tilfælde.
Hvis det religiøse ikke betyder noget for jer, kunne I overveje at blive viet af en giftefoged. En giftefoged er et medlem af Borgerrepræsentationen, der søger om bemyndigelse til at vie folk. I skal selv stå for at finde sådan en, og når I har fundet ham, skal vielsen forgå inden for jeres bygrænse. Giftefogeden har den tale med, som normalt bliver holdt på rådhuset, men hvis han kender jer, må han godt tilføje noget mere personligt.
Vælger I at blive viet på rådhuset, skal I søge om det minimum tre uger før, og er det i sommerperioden kan ventetiden godt være længere. Vielsen skal ikke nødvendigvis foregå på rådhuset i den kommune, hvor I bor, men det er herfra, I skal have prøvelsesattesten.
Kirkebryllup
“Man maa ved et Kirkebryllup lægge sig paa Sinde at komme i rette Tid, da hele Brudefølget maa være forsamlet før Brudens Ankomst, og modtages af Brudgommen, der med sin Forlover kommer først til Stede. Kirkebetjeningen placerer Brudefølget efter Gæsternes Forhold til Brudeparret.”
Holmens Kirke
Kirken var fra begyndelsen en ankersmedje. I 1619 indrettede Christian IV smedjen til en kirke for flådens mandskab. I 1641-43 blev kirken udvidet som en korskirke.
Kapellet langs kanalen er opført i 1708, og sakristiet er opført i 1872. Samtidig blev Kongeporten overført fra Roskilde Domkirke.
Holmens Kirke har modsat mange andre af hovedstadens kirker undgået ødelæggelser fra krige og brande, og især interiøret ser derfor ud som dengang i 1600-tallet. Holmens Kirke er ofte benyttet af kongehuset til kirkelige handlinger som f.eks. bryllup og dåb.
Marmorkirken – Frederikskirken
Kuplen på Frederikskirken er et af de kendte indslag i den københavnske skyline. Der er mulighed for selv at se udsigten fra kuplen, hver lørdag og søndag.
Inspirationen kommer fra Peterskirken i Rom, og bebyggelsen rundt om kirken minder om et lille stykke af Paris. I 1749 blev den første sten lagt til kirken, der var planlagt som en del af Frederiksstaden, og derfor fik den navnet Frederikskirken. Den var tænkt som en rokokokirke i norsk marmor. Derfor kaldes den i dag for Marmorkirken, selvom det kun er den underste del som er marmor.
Det endte med at vare 150 år, før kirken stod færdig. Det var arkitekten Nicolai Eigtved som tegnede Frederikskirken, der skulle være højdepunktet i Frederiksstaden. Eigtved døde, og arkitekten Jardin overtog projektet, som han gjorde så dyrt, at det blev opgivet. I omkring 100 år stod kirken som en romantisk ruin, indtil C.F. Tietgen i 1874 købte kirken og grundene omkring den, og så blev kirken endelig gjort færdig. I 2000 blev en omfattende rensning af facaden færdiggjort.
Trinitatis Kirke
Kirken blev bygget sammen med rundetårn, som ikke var et almindeligt kirketårn, men et astronomisk observatorium. Trinitatis Kirke blev opført som en sognekirke til studenterne ved Københavns Universitet. På loftet lå universitetets bibliotek, og den kongelige oldsagssamling.
Kirken brændte ned i 1728, men blev genopført med gotisk præg i 1731. Der er storhed og pragt i udformningen af prædikestolen og altertavlen fra 1700-tallet. Noget helt specielt er rokoko-uret fra 1757, der sidder over for prædikestolen.
Udenfor kirken kan man se mindesmærker for blandt andre Johannes Ewald og Johan Herman Wessel.
Skulpturen foran Rundetårn er en granitblok som overrisles af vand, og den er udført af Anders Timsbo.
Originally posted 2020-06-28 11:58:27.