Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder – fotodokumentariske billeder https://www.bryllupsfotografen.net Bryllupsfotograf Sjælland, Jylland og Fyn. Bryllupsfotografering i hele Danmark. Mon, 29 Jun 2020 05:48:51 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.4.2 https://www.bryllupsfotografen.net/wp-content/uploads/2017/03/cropped-bryllupsfotograf_258x258-kopi-32x32.png Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder – fotodokumentariske billeder https://www.bryllupsfotografen.net 32 32 Bryllup på Fæøerne https://www.bryllupsfotografen.net/bryllup-paa-faeoeerne https://www.bryllupsfotografen.net/bryllup-paa-faeoeerne#respond Mon, 29 Jun 2020 05:48:51 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60779 Det er ikke fordi, jeg synes, at vores bryllup var mere interessant end så mange andres, at jeg har valgt […]

The post Bryllup på Fæøerne appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Det er ikke fordi, jeg synes, at vores bryllup var mere interessant end så mange andres, at jeg har valgt at fortælle min historie. Men her på Færøerne holder vi bryllup på en helt anden måde, end I gør i Danmark. Selvfølgelig er alle bryllupper specielle, og selvfølgelig var vores helt unikt for os, men det var alligevel et ret traditionelt bryllup her i Nordatlanten.

Hvis jeg skal fortælle om vores bryllup, må jeg nok begynde med mit første møde med Ivan, min mand. Det var i sommeren. Jeg var sammen med min veninde i Færøernes eneste shopping-center, og der mødte vi gommen. Det var min veninde, der introducerede os, og efter at vi havde siddet og snakket i 2-3 timer på et cafeteria, var jeg blevet forelsket. Senere har Ivan fortalt, at han også blev interesseret første gang han så mig, så det var kærlighed ved første blik. Men der skulle gå mange måneder, før der skete noget mere.

Jeg boede i Tórshavn, Færøernes hovedstad, mens gommen boede i Klaksvík, en by på en anden ø, så det var en 2 timers rejse med båd og bil, der gjorde, at vi ikke kunne ses på almindelige ugedage, men weekenderne var vores. Hver weekend rejste gommen til Tórshavn, og jeg ventede tålmodigt på, at han skulle sprøge, om vi skulle komme sammen. Jeg syntes altså, at det var mandens opgave at tage det første skridt, selv om det blev en lang ventetid.

bryllupsbilleder Jylland

Hver fredag og lørdag aften kørte vi biltur (der er noget af det mest almindelige forehavende for forelskede par på Færøerne) fra tidligt om aftenen til kl. 8-9 næste morgen. Vi parkerede alle mulige smukke steder og så på stjernerne og naturen, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Det eneste jeg fik ud af det var sommerfugle i maven, men så.

Efter min studentereksamen besluttede jeg at rejse til Israel i et halvt år. Aldrig har jeg angret en beslutning så meget, som den dag jeg stod i lufthavnen og sagde farvel. Jeg tudede, mildt sagt, og selvfølgelig havde jeg det frygteligt de første måneder.

Gommen, der var uddannet bager kort før jeg rejste, stod til søs som kok, mens jeg var væk. Fordi han var på et skib langt borte, troede vi ikke, at vi kunne telefonere, men efter 5 uger fandt Ivan ud af, at det var muligt at ringe for 50 kr. pr. minut. Det blev til en samtale hver uge de næste tre måneder, så gommen måtte bruge næsten hele sin hyre på telefonregningen.

Bryllupsdagen

Frieri i Jerusalem

Den 17. december ringede gommen. Han var kommet i land og havde købt en billet til Israel 20. december. Hvad jeg ikke vidste var, at han også havde købt to forlovelsesringe og fået graveret vores navne i, før han rejste.

At se ham igen var næsten ligeså dejligt som at blive gift. gommen ankom kl. 5.00, så vi tog hjem og sov. Jeg var dårligt nok vågnet, da Ivan kom med de to ringe og spurgte, om jeg ville giftes med ham om ikke alt for lang tid. Der sad vi så på en lille madras på at snavset stengulv med vores soveposer midt i Jerusalem og var verdens lykkeligste mennesker.

gommen havde haft planer om, at vi skulle spise en romantisk middag, mens han friede, men da han vågnede, orkede han ikke at vente, så vi tog ud at spise bagefter. Han inviterede til en fin middag, men da han skulle betale, fandt han ud af, at han ikke kunne bruge sine dollars, og pin-koden til visakortet havde han glemt. Så til hans store argrelse måtte han bede mig at betale.

De 14 dage vi havde sammen gik alt for hurtigt, og Ivan rejste hjem igen. Jeg rejste først hjem to måneder senere, og da havde jeg også en overraskelse. Jeg kom hjem 14 dage før den dato, alle (undtagen min far) troede jeg ville komme. Min far havde så aftalt med Ivans chef, at han skulle sende Ivan ud til busterminalen for at hente en sæk mel til bageriet. Der stod han så, min elskede, med halvlange skægstubbe og snavsede ternede bukser. Men det var ligegyldigt. Det vigtigste var, at vi var sammen igen.

bryllupsfotografer Danmark

230 gæster

Vi begyndte hurtigt at indrette os en lejlighed oppe på loftet hos mine forældre. Den skulle være klar til den 5. november. Det havde vi besluttet samme dag, som vi blev forlovede, og omtrent to måneder før brylluppet begyndte de rigtige forberedelser. Først skulle vi udfylde alle de forskellige papirer og snakke med lederen af den kirke, hvor vi skulle giftes. Kirken lå i en lille bygd mellem Tórshavn og Klaksvík, og festen skulle holdes i et forsamlingshus i Tórshavn. Dernæst satte vi en annonce i den største avis på Færøerne, hvor vi skrev, at dem som ville glæde os med at komme til vores bryllup, bare skulle ringe og sige til. Det endte med at 230 gæster meldte sin ankomst.

En måned før brylluppet begyndte jeg at finde sange og sætte dem sammen til et sanghæfte. Dernæst skulle jeg lave bordpynt i bordeaux-farvet, som også gik igen i min brudebuket, Ivans knaphulsblomst og borddekorationerne. Jeg klippede 240 hjerter, hvor jeg skrev velkommen på, og som jeg pyntede med lyng og en silkesløjfe. Hjerterne skulle sættes fast på glassene med små klemmer, men da jeg ikke kunne opdrive sølvfarvede klemmer, blev jeg nødt til at købe kulørte klemmer og spraye dem sølvfarvede. Det tog mig mange dage, og da jeg troede, at alt var færdigt, opdagede jeg, at jeg havde sprayet så meget maling på klemmerne, at malingen løb, og det så ikke smukt ud. Så måtte jeg pudse samtlige 240 klemmer og spraye dem om igen. Det var det eneste, der var uinteressant ved bryllupsforberedelserne.

Når bryllupsfotografer laver bryllupsbilleder

Hatten blev godkendt

Det mest spændende var dog at prøve kjoler. Efter lang tid og et utal af kjoler fandt jeg endelig min kjole og en hat til, som jeg lejede. Jeg viste Ivan hatten før brylluppet, så han ikke skulle få et chok i kirken, da hatte ikke er så almindelige, men kjolen fik han dog ikke lov til at se, førend på den store dag.

Dagen før brylluppet arbejdede vi på højtryk. Jeg dækkede bord sammen med familien i forsamlingshuset, og gommen bagte bryllupskager. Da han jo er bager, gjorde han meget ud af kagerne. Vi skulle have kransekage i 3 etager til kaffen efter vielsen i kirken, og så skulle vi have overflødighedshorn og bryllupskage i 6 etager til festen, så han bagte til kl. 3 om natten. Han brugte bl.a. 5 kilo kransekagemasse, 2½ kilo sukker, 5 liter fløde, 4 kilo marcipan, 3 kilo overtrækschokolade, 90 marcipanroser og ca. 200 marcipanblade.

Så oprandt endelig vores store dag. Jeg stod op kl. 7 og tog et brusebad, fordi jeg skulle møde hos frisøren allerede kl. 8. Der sad jeg så i tre timer, hvor jeg blev krøllet, fik håret sat op og hatten sat fast. Jeg tror, at jeg pillede omtrent 40 hårnåle ud af håret på bryllupsnatten.

Imens havde Ivan været til frisør og var kørt til Leirvík, den bygd hvor vielsen skulle finde sted, sammen med sin familie.

Jeg blev hentet kl. 11 hos frisøren af brudebilen. Sammen med chaufføren, min far, min veninde og min brors 4-årige datter, der var brudepige, begyndte vi på den en time lange køretur. Men hvad sker der… Som i en vittighed punkterer bilen, da vi er kommet halvvejs, og vi bliver nødt til at stige ud. Til alt held var der et reservehjul i bagagerummet, men bagagerummet var også fyldt med opblæste balloner, som vores venner havde haft planer om at pynte bilen med. Der stod vi så. Jeg med min store flotte hat, brudepigen i sin flotte hvide kjole, min veninde med begge buketter og nede på vejen ligger (næsten) to gallaklædte mænd og skifter dæk, alt imens ballonerne flyver om ørerne på os, for siden at forsvinde i det smukke færøske landskab.

Vi nåede dog til Leirvík uden yderligere problemer. Min veninde hjalp mig at komme i brudekjolen og alt tilbehøret. Det skulle jo være rigtigt, så jeg havde “something old, something new, something borrowed, something blue and a six-pence in my shoe”. Vi blev færdige, og jeg ankom til kirken kl. 13.05. Aldrig har jeg været så nervøs. Hvis ikke jeg havde haft min far ved min side, var jeg aldrig kommet frem til Ivan. Mine øjne var så fulde af tårer, at jeg ikke kunne se et eneste ansigt. Vi gik ind, mens brudemarchen af Richard Wagner blev spillet så smukt på piano, violin og blæseinstrumenter af syv unge mennesker. Alt var så smukt, så perfekt. Kirken var pyntet med blomsterdekorationer og masser af levende lys. Alle pladser var optaget af familie og venner, og min kommende mand var smukkere end jeg nogensinde havde set ham før.

Vi begyndte med en sang, så var der en bøn og dernæst en sang til. Så kom det store øjeblik, hvor vi sagde ja til at være sammen i medgang og modgang til døden os skiller.

Aarhus bryllup
Botanisk have
Bryllup i KBH
Bryllup Nordsjælland
Bryllup Odense
Bryllup Odense S
Bryllup Roskilde
Skovpavillon Assens
Bryllup i Tilst
Bryllup Jylland
Bryllup Jyllinge

På et lille bord foran os stod der to levende lys og et, der ikke var tændt. Da vi havde sagt ja, tog vi hvert sit lys, og sammen tændte vi et nyt lys, hvorefter vi slukkede de to andre som symbol på, at vi nu var ét. Og så afsluttede vi med et stort kys for første gang som mand og kone.

Vi gjorde ikke noget med ringene. Vi blev jo forlovet i Israel, og vi syntes, det blev for meget med både det med lysene og ringene, så vi valgte at bruge lyssymbolet, som vi syntes var mere specielt og smukkere.

Efter selve vielsen blev der spillet et meget smukt stykke på violin, og bagefter blev der holdt en tale, hvor vi fik nogle gode råd om, hvordan man bedst bevarer ægteskabet. Vi sang et par sange mere, og min svigerfar afsluttede med en bøn.

Alt i kirken varede ca. en time. Mens en trompet fyldte rummet med tonerne fra “Ein Sommernachtstraum” af J. Mendelson Bartoldy, gik vi hånd i hånd ud af kirken som mand og kone.

flot brudepar

Reception efter vielsen

Udenfor blev vi selvfølgelig overdænget med ris, og bagefter inviterede vi alle til kaffe og kransekage. Vi var der i en time, hvor vi snakkede med gæster, der ikke havde mulighed for at komme til festen. Så var det tid at forlade Leirvik. Brudebilen blev kørt frem. Den var smukt pyntet med hjerter, sløjfer, bånd og flag, og nogle tomme dåser skramlede bagefter bilen. Da vi skulle sætte os ind i bilen, fandt vi ud af, at den var fyldt med opblæste balloner, som vi så blev nødt til at sætte os ovenpå. Det morede gæsterne meget at se, hvordan jeg blev nødt til at skrue mig ind i bilen med mit store skrud og min store hat. Der skulle i hvert fald lidt akrobatik til, før vi kunne begynde på bilturen til Tórshavn.

Vi kom til Tórshavn uden nogle uheld og kørte direkte til fotograf, hvor vi var i 1½ time. Der fik vi taget brudebilleder og familiebilleder af både min mands familie og min. Så, endelig, kunne vi slappe af i en halv time, før vi skulle ud til forsamlingshuset at ønske de ankommende gæster velkomne.

Den halve time brugte jeg til at tage alt mit tøj af inkl. undertøj og børste risene væk. Jeg var fuld af ris fra inderst til yderst, så det tog sin tid, men jeg blev så klar til kl. 19.00, da festen skulle begynde.

Vi stod i entren og tog imod alle gæsterne, mens vi ønskede dem velkommen. Efter en time var alle gæsterne ankommet. Her må jeg lige fortælle, at færinger er kendte for, at de altid kommer for sent, så til et bryllup ved man, at man aldrig kan gå til bords til den planlagte tid.

Gæsterne gik ind først, og da alle var kommet på plads lød tonerne fra Brudemarchen endnu engang, mens vi gik ind som de sidste.

Ivan tog mikrofonen og takkede alle de, der var kommet, og sagde velbekomme. Så kom servitricerne med maden. Vi fik aspargessuppe til forret, oksekød og kartofler med tilbehør til middag og frisk frugt med råcreme til kaffe.

Vi sang nogle sange, og da alle havde fået spist middag, begyndte talerne. Til alles overraskelse holdt min far den første tale. Det var helt uventet, da han er en mand af meget få ord, men det gik meget godt. Dernæst holdt min svigerfar også en meget god tale, og sådan fortsatte det hele aftenen med taler, sange, skæg og ballade. Jeg tror, der blev holdt 16 taler, og der blev sunget 15 sange, som gæsterne havde skrevet, udover det sanghæfte, som vi selv havde lavet.

Kaffebord hele natten

Kl. 24.00 var middagen færdig. Så var der en pause, fordi bordene skulle flyttes, og der skulle arrangeres et stort tag-selv-kaffebord med den store brudekage, overflødighedshornet og en masse små brudekager, som vi skulle hygge os med resten af natten.

Her skal jeg måske også fortælle, at brylluppet var alkoholfrit, og der var ingen dans. Hverken min mand eller jeg drikker, og vi kan slet ikke danse. Det lyder måske meget gammeldags og kedeligt, når man ikke er vant til det, men jeg tror ikke, der var nogen, der kedede sig. Alkoholfrie bryllupper er ret almindelige på Færøerne, og halvt i spøg plejer vi at sige, at vi spiser kager i stedet for, fordi kaffebordene tit består af 15-20 forskellige slags kager.

Der var i hvert fald arrangeret en masse underholdning i pausen. Der var et ungdomskor, som sang nogle sange. Deriblandt en sang, som en kendt sangskriver her på Færøerne havde skrevet om bl.a. min og Ivans adskillelse, da jeg rejste til Israel. (Sangen er iøvrigt udgivet på bånd).

Efter en time var kaffebordet klart, og vi fortsatte med taler, sange og andet sjovt. Mine kusiner og nevøer havde, foruden adskillige sketcher, endda lavet en mini-musical om vores liv.

gommens yngste bror, der var omkring 11 år, sang også en solo, mens den mellemste bror spillede keyboard. Det var meget sødt, og da han bagefter rigtig skulle holde tale, sagde han med høj røst: “gommen…”. Så gik han i stå, og rød i hovedet fik han fremstammet et “tillykke”. Idet han skulle smutte af scenen, greb han mikrofonen igen og sagde: “og mugge”, før han forsvandt. Alle morede sig, så det bragede, undtagen den stakkels dreng, der var højrød i ansigtet.

Omkring kl. 3.00 rejste Ivan sig og holdt en meget smuk og morsom tale om og til mig, hvorpå han takkede gæsterne for, at de var kommet, men festen sluttede først kl. 5.30, da de sidste gæster gik velfornøjede hjem.

Selv om festen var slut, kunne vi ikke tage hjem. Først måtte vi rydde lidt op i forsamlingshuset, så med hjælp fra familien klarede vi det på en time, hvorpå vi tog hjem. Der sad vi så og hyggede os og slappede lidt af, og først kl. 8.00 gik vi overlykkelige og meget trætte i seng. Så havde den største dag i vores liv fået en ende, og vores nye liv sammen skulle begynde.

Dagen efter kom der masser af mennesker hjem til os for at sige tak for sidst, og så fik de al den mad, der var tilovers (og lidt til) at spise. Vi sang og havde det sjovt sammen, så det var næsten som et minibryllup. Et dejligt punktum for den store dag.

Hvedebrødsdage i Danmark

En uge efter tog vi til Danmark, hvor vi havde lejet et luksus sommerhus i 3 uger. Der skulle vi holde nogle romantiske hvedebrødsdage.

Mens vi sad i flyveren flere kilometer over Atlanten mellem Færøerne og Danmark, kom en stewardesse med en buket roser med et lille kort, hvorpå det stod: “God bryllupsrejse.

Det var i hvert fald en god start på nogle dejlige hvedebrødsdage. Vi var lykkeligere og lykkeligere for hver dag, der gik, og to dage før vi skulle rejse hjem, var vores lykke fuldendt. Jeg (vi) fandt ud af, at vores første ønskebarn var på vej, så efter bryllupsrejsen gik vi fremtiden i møde med åbne arme. Vi havde alt, hvad vi kunne ønske os i denne verden. Hinanden og det barn, som var skabt af vores kærlighed. 

The post Bryllup på Fæøerne appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/bryllup-paa-faeoeerne/feed 0
Han friede …. https://www.bryllupsfotografen.net/han-friede https://www.bryllupsfotografen.net/han-friede#respond Sun, 28 Jun 2020 22:01:34 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60801 Efter 13 år og 3 børn faldt han på knæ og friede. Han var heldig, hun sagde ja. Datoen blev […]

The post Han friede …. appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Efter 13 år og 3 børn faldt han på knæ og friede. Han var heldig, hun sagde ja. Datoen blev fastsat forberedelserne kunne gå igang. Det første der skulle gøres, var at ringe til Kordegnen i kirken for at høre om der var plads til vores Bryllup den dato og om tidspunktet kunne lade sig gøre. I vores tilfælde var alt i den fineste orden, så det var bare at gå i gang med det store projekt. 

Når bryllupsfotografer laver bryllupsbilleder

det forestående bryllup

Der blev indhentet brochurer fra diverse steder hvor vi kunne tænke os at afholde det forestående bryllup. Valgmuligheder var der nok af, men vi ville gerne have et uforglemmeligt bryllup i smukke og romantiske omgivelser. 

Valget faldt på Vallø Slotskro i Vallø, lidt udenfor Køge. Kroen er omgivet af gamle bygninger, smukke allé, brostensbelagte gader, et gammelt slot og en stor pragtfuld, meget smuk park. Alle de ting som lige vi søgte. At også kroen var meget smuk og stilfuld med gammeldags interiør, gjorde jo bare det hele endnu mere perfekt. Personalet på kroen var meget imødekommende og hjælpsomme, vi kunne få det lige som vi ville have det, hvilket tiltalte os utroligt meget. 

vielsesringe

En dygtig fotograf 

Vi bestilte allerede tid hos fotografen 8 måneder før, da vi havde hørt at man skulle være hurtig ude. Vi valgte jer, da vi før havde fået taget nogle gode billeder hos jer og om var interesseret i at køre helt til Vallø, for at tage billederne. Det blev nogle meget flotte og utraditionelle billeder i tog af os og som vi er meget glade for. 

Læs flere artikler:

Bryllup på herregaard
Bryllup på Jomfrubakken
Bryllup Restaurant Glashuset
Bryllup Roskilde
Bryllup Rødding og Vejen
Bryllup Silkeborg
Bryllup Sinatur Storebælt
Bryllup Sjælland

Kjolen skal være rigtig 

Herefter var det kjolen som skulle findes og her var der nok af valgmuligheder igen. Det var gudskelov meget nemt for første og eneste besøg faldt hos Lilly. Jeg den kommende brud ringede ca. 5 måneder før brylluppet og aftalte dag og tid for prøvning af kjolen.Jeg havde hørt at tidsbestilling var det bedste for at jeg kunne få den nødvendige hjælp og vejledning, da bruden ofte kan være i vildrede over hvad for en model der netop passer på hendes type.

Valget af kjolen var nem for da jeg fik kjolen på kunne jeg straks se at det skulle være den. Min mor og veninden selv var da også enige om at det var “Kjolen”. Kjolen og skoene skulle bestilles hjem i den rigtige størrelse, hvilket ville tage ca. 3 måneder. Vi aftalte derfor en ny tid for prøvning ca. 6 uger før den forestående dag. 

brudekjolen

indbydelser, bordkort, tændstikker, menukort, risposer

Det var nu tid til at tænke på indbydelser, bordkort, tændstikker, menukort, risposer og div. bordpynt, som lyserød og råhvid, da det altid har været min pigedrøm når jeg en dag skulle giftes. Jeg ved ikke om jeg havde det sværere end andre med at finde idéer til diverse ting, men da min mor jo er ejer af Bras Festartikler, havde jeg nok selv en ide om at alt skulle være anderledes end de ting hun havde i forretningen. 

Jeg vil tro at jeg har været den vanskeligste kunde i de 10 år hun har haft forretningen, for det var lige meget hvad idéer hun eller jeg fandt på, så var det ikke lige det. Det var heldigt at vi startede i rigtig god tid, for inden vi fandt frem til hvordan indbydelserne skulle se ud, fik formuleret teksten og lavet dem færdige, ja så var det ca. 8 uger før den store dag og tid til at sende dem ud.

For at få en rød tråd igennem det hele, skulle de samme materialer gå igennem det hele. Risposer, tændstikker, servietter og bordpynt blev lavet, men bordkortene var stadigvæk ikke på plads. Alt blev prøvet, men det var ikke lige det. Min mor blev dog den store redning, da hun foreslog at vi lavede et gelelys i høje glas med pynt på foden, navnekort for enden af båndet og en stor rose med hjerteperler i gelelyset, som stod og brændte når gæsterne kom ind. Det så bare så smukt ud og blev beundret af alle. 

Stemningen var perfekt

Musik skulle der også til og gennem anbefaling fandt vi frem til duo gruppen. Vi kontaktede dem pr. telefon for at høre hvilken musikstil de spillede og om det ville falde i vores smag. De fortalte at de kunne spille alle genre og at de havde indspillet en demo-cd som vi kunne få lov til at høre.

Vi var begge enige om at det lød godt og at de kunne spille alle genre, hvilket ville passe til vores gæster og musiksmag. Det viste sig at vi havde valgt rigtig, for alle vores gæster morede sig og dansede uafbrudt. Så musikerne kom senere hjem end de havde regnet med, hvilket selvfølgelig var helt ok med dem. 

Brudehåret – en opgave

Jeg havde gjort mig mange overvejelser om hvordan mit hår skulle sidde den dag. Skulle det sættes op eller skulle det hænge løst? Ville jeg have et kort eller langt slør i håret? Skulle der perler eller blomster i, eller måske begge dele?

Mine bekymringer blev dog hurtigt løst, da jeg kontaktede min frisør og vi aftalte at prøvesætte håret ca. 1 måned før. Jeg forklarede hende hvordan jeg havde tænkt mig det kunne sættes og ud fra min egen og hendes idé, fandt vi frem til det endelige resultat. Det var meget smukt sat op, med et halvlangt dobbelt slør med små blomster og perler. I selve håret satte hun perler og små grene af brudeslør. Jeg var meget tilfreds og kunne nu lede mine tanker over på nogle af de andre ting som skulle ordnes. 

brudehåret

Maden betyder meget

At skulle sammensætte en menu til så vigtig en dag, kan være svært. Derfor blev vi enige om at det kunne være rart at prøvesmage maden, før det endelige valg. Vi ringede til kroen for at bestille bord og afgive vores ønske for de valgte retter.

Det var yderst lækkert og velanrettet mad, samt gode vine som passede til retterne. Den endelige menusammensætning og antal af gæster skulle afgives til kroen senest en uge før brylluppet. Alle vores gæster nød både mad og vine, som der var nok af, blandt vores gæster havde vi en vegetar, men også her kunne kroen leve op til forventningerne. 

Vi lejede en bus 

Da vi jo havde valgt at holde festen langt fra vores og gæsternes bopæl, blev vi enige om at leje en bus som afhentede gæsterne fra reception hos brudens forældre. Selvfølgelig skulle de også hjem igen, så bussen kom og hentede dem igen da festen var slut. 

Min brudebuket

Da vi nu vidste hvad for nogle farver vi ville pynte op med, kontaktede vi blom- sterhandleren. Jeg havde en ide om at jeg ville have nogle anderledes borddekorationer så jeg havde nogle forskellige billeder med. Jeg ville have nogle høje klare glasvaser, hvori der skulle være rosenhoveder i vand og for oven skulle der så være en pyramidformet dekoration. 

fotograf bryllup

Vi valgte at få lyserøde roser, råhvide kalaer, hvide rævehaler og brudeslør. Min brudebuket kunne jeg også godt tænke mig blev lidt anderledes og da den skulle ikke være for voldsom, da jeg ikke er særlig høj, havde jeg også et billede med af den. Nu ville mange nok undre sig over hvorfor at jeg skulle vælge brudebuketten, da det jo normalt er gommens opgave, men det var noget vi var blevet enige om at jeg godt måtte gøre.

Der blev bestilt kirkepynt og brystbuketter/corsage til min far, min kommende mand, svigerfar og vores 2 børn, alt sammen i de samme farver og materialer. Mine forældre havde kontaktet blomsterhandleren uden vi vidste det og som overraskelse var der blevet sat 2 små hestesko i brudeslør som hang ned fra brudebuketten, som symbolisere lykke og til drengene havde de bestilt små brudestokke, som er en gammel svensk tradition.

Det må siges at det hele var meget smukt og overvældende og at brudebuketten og borddekorationerne levede fuldstændig op til mine forventninger og blev beundret meget af gæsterne. 

bordkort bryllup

Smoking eller jakkesæt 

Gommens tøj skulle også købes ind i god tid, så eventuel oplægning af bukser og jakke kunne nåes. Vi tog ud ca. 6 uger før lidt på bar bund, da gommen ikke vidste om han ville have smoking eller jakkesæt på. Gennem god vejledning og service fandt han et flot, mørkegråt jakkesæt med en sortmeleret vest i Kaufmann. Jakken som var for lang på ærmerne og bukserne som også var for lange, skulle lægges op og ville tage ca. 14 dage. 

Børnenes tøj 

Børnenes tøj havde jeg gjort store overvejelser om. De var slet ikke typerne på at have et fint pingvinsæt på og slet ikke når gommen kom i jakkesæt. Jeg var rundt forskellige steder for at finde det, ikke engang jeg vidste hvad det skulle være. Langt om længe fandt jeg det jeg søgte i H&M. Alt var jo lagt op til at skulle være i råhvid og lyserød, så da jeg havde lyserødeskjorter til dem og fandt råhvide veste, var det jo oplagt. Nu skulle de så bare have nogle mørkeblå eller sorte bukser, hvilket jeg også fandt i H&M. Deres små laksko havde jeg købt for længe siden. 

Fandt vielsesringen på en rejse 

Vi var rundt forskellige steder og kigge på ringe, men der var ikke rigtig nogle der faldt i vores smag. Under en udenlandsrejse så jeg ringen hos en juveler, men var meget i tvivl. I næsten 3 uger gik jeg og kiggede på den og 3 dage før vores hjemrejse besluttede jeg mig for at det skulle være den. Da vi kom hjem fandt vi en ring der mindede om min, til min kommende og vi fik graveret navne og datoer i, hvilket tager ca. 14 dage. 

Video til bryllup?

Min idé til en bryllupskage 

Bryllupskagen havde jeg også selv en idé om, hvordan skulle se ud. Og hvad var mere nærliggende end at kontakte vores lokale bager og konditor Claes’ Bageri, hvorfra vi før havde smagt en god bryllupskage, som ikke var for vammel. Konditoren var med på idéen om at prøve at lave den ud fra det billede jeg havde med og pynte den med de ting som vi havde lavet i tyl, blomster og bånd, magen til bordpynten, selv kagespaden var pyntet med samme materialer.

Den blev lige efter billedet og smagte fantastisk godt, hvilket alle gæsterne også kommenterede. De havde aldrig smagt en bryllupskage som var så frisk og velsmagende, uden at være vammel. 

Aftale med præsten 

1 uge før brylluppet havde vi en aftale med præsten, hvor vi skulle gennemgå ceremonien og vælge salmer. Herefter kunne vi gå i gang med at skrive og pynte kirkehæfterne, som jo skulle ligne de andre ting vi havde lavet. 

Bryllupsdagen 

Den store dag var endelig kommet og alle var meget spændte. Frisøren kom hjem til mine forældre, hvor håret skulle sættes og jeg have min brudekjole på. Vielsen skulle foregå kl. 13.00, men mine forældre fortalte, at børnene og jeg skulle være klar kl. 12.00, da der skulle ske noget der. Jeg var meget spændt og nysgerrig over hvad der var i vente og kl. 11.50 stod vi alle klar, til den store overraskelse.

Da klokken var lidt over 12 kom så den store overraskelse. Mine forældre havde lejet en stor, flot hvid karet hos Krøier Karetkørsel, som skulle køre mig til kirken, sammen med min far og drengene, og fra kirken igen med min mand og drengene. Jeg blev meget overrasket og glad, for det har altid været min drøm at køre karet, når jeg engang skulle giftes. Det var en meget smuk oplevelse at sidde der i kareten og se at alle folk stoppede op og vinkede til os. 

huskeliste bryllup

Vielsen 

Da vi skulle gå ind i kirken, satte orgelet i gang. Mine forældre havde bestilt en trompetist, det løb koldt ned af ryggen, så smukt var det. Men overraskelserne var endnu ikke slut, min mor havde også lavet en pyntepude til vores ringe, som den mindste af vores drenge gav os, da vi skulle give hinanden ringene på.

Det var meget sødt og der var ikke et øje tørt. Da vi kom ud i våbenhuset stod der den flotteste kurv, pyntet op med tyl og nede i lå alle risposerne til gæsterne, så de kunne kaste ris efter os, når vi forlod kirken. Inden vi forlod kirken skulle vi samle en hestesko op, som min mor havde pyntet. Det er en gammel tradition og betyder at man samler lykken op, og følger en resten af livet. 

En god bog 

Vi fik en meget sød gave af mine forældre, som også kunne være en gaveide for kommende brudepars forældre eller andet familie, eller venner som kender brudeparret godt. Bogen handler om hvordan vi mødte hinanden, hvilken kirke vi skulle vies i, hvem der var forlover og præstens navn og hvor festen skulle holdes.

Bagerst i bogen er der så plads til at gæsterne kan skrive en lille hilsen til brudeparret. Vi synes det er en god gave, da den ligesom er opsamlingen på hele forløbet og slutter af med en personlig hilsen fra gæsterne. 

Bryllupsfest

Morgengaven 

Traditionen tro skulle vi jo selvfølgelig give hinanden morgengave dagen derpå. Vi havde begge fundet netop det, som vi mente at hinanden ville blive glade for og give os som minde mange år efter. Mange ville sikkert gerne vide hvad vi gav hinanden, men dette vil forblive vores lille hemmelighed… 

Læs mere om bryllupper:

Originally posted 2020-02-11 22:18:00.

The post Han friede …. appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/han-friede/feed 0
Vores venner skal giftes https://www.bryllupsfotografen.net/vores-venner-skal-giftes https://www.bryllupsfotografen.net/vores-venner-skal-giftes#respond Sun, 28 Jun 2020 22:01:33 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60795 Vores gode venner, der er henholdsvis 38 og 41 år havde besluttet at gifte sig efter 10 års samliv og […]

The post Vores venner skal giftes appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Vores gode venner, der er henholdsvis 38 og 41 år havde besluttet at gifte sig efter 10 års samliv og en søn på 8 år. Da datoen var fastsat, ringede vi venner sammen for at finde ud af hvad vi skulle lave for dem og om der skulle være en Polterabend, eller hvad. 

Vi mødtes og jeg var meget nervøs, da jeg vidste at jeg kunne risikere at måtte trække mig, da jeg ofte havde været vidne til at disse polterabender var løbet løbsk og at folks forventninger var meget forskellige, til hvordan sådan en polterabend skulle udformes. 

en brainstorm

Heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme allerede den første aften, for vi 15 personer, der alle var omkring de 40 år og gifte, lavede en brainstorm, med hvad vi hver især, havde tænkt os, og allerede der kunne jeg høre,at vi ikke var langt væk fra hinanden, med hensyn til hvad vi selv ville acceptere og lægge navn til, samt at det skulle lægges vægt på brudeparret hvad de ville stå model til og stadig syntes var sjovt 

Pigerne, havde flere ideer som gik på at bruden skulle blive smuk og det sjove var at den ene ide skabte grobund for den næste, så da kaffen var drukket, var vi venner der ellers kun kendte hinanden overfladisk, kommet meget tættere på hinanden. Men enden blev, ind til videre, for nu skulle der nemlig ringes rundt og arrangeres og så skulle vi igen mødes for at se hvad af alt det vi ønskede kunne i realiteten kunne lade sig gøre.

Bryllup Kahler Dining
Bryllup Karup
Bryllup Kolding
Bryllup Korsør
Bryllup Nordsjælland
Bryllup Nyborg
Fotograf og bryllup
Bryllup Fyn
Billeder og bryllup

Så næste møde blev fastlagt til 1 uge senere – vi holdt det på skift hos hinanden, hvor der blev serveret en øl/vand og kaffe. Men hvad havde vi i idé kassen? Hun skulle hentes på en motorcykel mrk. Harley Davidson, skulle bringes hjem til en af os, hvor vi alle ventede og der var der frikadeller og kartoffelsalat – da vi ikke ville drikke nogle fulde og vi vidste jo at der ville blive serveret vin, så det var vores ansvar at hun fik mad før vin. 

Der skulle vi så have en professionel kosmotolog til at sminke hende og nu skulle vi så besøge en bilforhandler hvor hendes mand var udlært som mekaniker – hvad kunne lade sig gøre og hvad, kostede det, og hvad ville vi være med til at betale, så der kom mange spørgsmål frem. 

bryllupsfotograf

finde en fotograf

Her ville vi finde en fotograf kendte vi hver især en god fotograf der ville gøre det for et par flasker vin og hvad skulle billederne bruges til? Jo alle mekaniker har jo en kalender hængende på værkstedet med pin-up-girls, og brudeparret havde jo deres eget bil værksted, så hvor kunne vi få lavet en kalender? Hvad tøj skulle hun fotograferes i? hvor fik vi tøj til 12 forskelige måneder? og hvad så? Hvor skulle vi spise ? hvad skulle vi så? Ak spørgsmål vrimlede frem, så nu måtte vi simpelthen få undersøgt det vi havde nu og så se om hvad der kunne lade sig gøre og hvad ikke. 

Da vi mødtes en uge senere, var vi godt nok blevet en del klogere, for bruden var på kursus den dag, vi havde planlagt det, så hvordan kunne vi bortføre hende der? Jo vi måtte ringe til hendes chef, der også var kursusleder og alliere os med ham. En motorcykel kunne vi kun få hvis der var godt vejr, og hvem ved det på forhånd ? Så hvem kender én, som bruden ikke kender, der har en smart bil og som gider hente/bortføre hende fra kurset (altså være med i vores lille leg). 

at lave portrætter

Heldigvis var der én der mente at hun måske havde et par emner. Heldigvis havde bilforhandleren sagt ja til vores forespørgsel, men det skulle være omkring lukketid, så deres ansatte ikke skulle have overarbejde, ok. Nu var det så fotografen, det viste sig ikke at være nemt, da ingen ville gå i lag med sådan en professionel opgave det er at lave portrætter og vi ville have at det skulle være en proff. for at få bruden til at gøre som det blev sagt, da vi troede at det ville blive for meget grin, hvis det var os selv der tog billederne. Så nu måtte der ringes rundt til de kendte i telefonbogen. 

Vores bortførsel af bruden

Vores bortførsel af bruden blev en sikker vinder, idet vi havde fået en mand, med en flot ny hvid Mercedes til at køre ud på kursuscenteret og parkere foran hovedindgangen og så gå ind i undervsningen – de sidste 20 min. af evalueringen – med en langstilket rose og spørge efter brudens navn – da han jo heller ikke kendte hende – her skulle man bare se hendes ansigt og de 30 andre deltager der grinede stort. Jo det virkede som en overraskelse og han var i jakkesæt og chauffør kasket. Med hensyn til tøj, så havde vi sat 12 sæt tøj sammen og valgt at sige vi starter med mest tøj og tager så mindre og mindre, hvis vel og mærket bruden selv vil være med, da hun skal være sig selv bekendt og vi skal som venner respektere hende grænser. 

Hun fik ikke at vide hvad billederne skulle bruges til, så hun studerede alle aviser ekstra nøje indtil brylluppet. Kalenderen skulle nemlig overrækkes gommen, med en tale til ved brylluppet. Alt dette arrangeren bevirkede at vi bekendte blev gode venner og blev ved med at mødes for at kunne arrangere en fælles gave, en flagstang, som vi også satte op fælles, lave æresport og hjalp brudeparret med alle de praktiske ting, som f.eks. én bagte småkager, én lavede bordkort, blomsterdekorationer, 4 etagers bryllupskage, kørte dem til kirke o.s.v.. 

Læs mere her:

The post Vores venner skal giftes appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/vores-venner-skal-giftes/feed 0
Bruden ville i kirke, det ville gommen ikke https://www.bryllupsfotografen.net/bruden-ville-i-kirke-det-ville-gommen-ikke https://www.bryllupsfotografen.net/bruden-ville-i-kirke-det-ville-gommen-ikke#respond Sun, 28 Jun 2020 17:30:55 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60790 Brudeparret bor i Gilleleje. De har været til veterantræf i Græsted og set damptog. De har set veteranlokomotivet, køre Sankt […]

The post Bruden ville i kirke, det ville gommen ikke appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Brudeparret bor i Gilleleje. De har været til veterantræf i Græsted og set damptog. De har set veteranlokomotivet, køre Sankt Hans tur til Tisvildeleje, og her har de hørt den imponerende lyd af damp- fløjten langt inde i Grib Skov. Dette indtryk blev prentet ind i deres hukommelse. Parret skulle giftes. Bruden ville i kirke, det ville gommen ikke. Men vies i et tog, det kunne de blive enige om.

Bruden ville i kirke, det ville gommen ikke

Hvid brudekjole

Det skulle være køreklart længe inden brylluppet, så klubben kunne godt køre for brudeparret og deres 40 gæster. “Det ender altid med en Lilly-model” siger reklamen. Hvid brudekjole blev det i hvert tilfælde, og med gommen i kjole og hvidt blev der borgerlig vielse i Grib Skov. Bryllupstoget bestod af lokomotivet, en vogn med en 1. klasses kupé, En sidste togvogn skulle fungere som spisevogn og skulle derfor blive stående på forpladsen på Græsted Station, så Græsted Kro kunne dække op, mens brudeparret med gæster var i skoven. Lokomotivet blev klar til dagen. Men det var vejret ikke. Regnen væltede ned i tykke tove. 

Læs mere om bryllupsfotografer her

Bryllupsgæstmøde

Bryllupsgæstmøde på Gilleleje Station og køres til Grib Skov. Undervejs stoppede toget på Græsted Station for at samle borgmesteren op, som var meget begejstret for arrangementet og havde indkaldt hele det lokale pressekorps – begge aviser. Da gæsterne var blevet sat af i Grib Skov, gjorde brudeparret sin entré – de havde gemt sig under køreturen i Grevindens kupé – og præcis da holdt det op med at regne. Mens vielsen foregik, kørte bryllupstoget til Maarum for at give plads til Gribskovsekspressen. Vielsen var overstået, billeder var taget, og gæsterne skulle tilbage til Græsted Station. 

Ægte kærlighedsbryllup

Men toget kom ikkter 10 minutters venten hørtes fløjten, og lokomotivet kom for fuld damp. Efter ankomsten til Græsted, gik brudeparret og deres gæster igennem den flotte gamle station og ud til deres spisevogn. Efter spisningen skulle brudeparret selvfølgelig køre i “brudekaret”(lokomotivet) til Gilleleje – det er jo de færreste, der har adgang til en “brudekaret”. Dagen afsluttedes med bryllupskage og kaffe hjemme hos brudeparret, som derefter tog på bryllupsrejse med camping- vogn på vildmarkscamping. 

Læs mere:

Originally posted 2020-01-28 21:52:59.

The post Bruden ville i kirke, det ville gommen ikke appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/bruden-ville-i-kirke-det-ville-gommen-ikke/feed 0
Ægte kærlighedsbryllup https://www.bryllupsfotografen.net/aegte-kaerlighedsbryllup https://www.bryllupsfotografen.net/aegte-kaerlighedsbryllup#respond Sun, 28 Jun 2020 17:30:54 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60770 Man kan vist godt sige, at vores ægteskab startede med kærlighed ved første blik. Jeg var netop flyttet til vores […]

The post Ægte kærlighedsbryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Man kan vist godt sige, at vores ægteskab startede med kærlighed ved første blik. Jeg var netop flyttet til vores lille landsby, som vi kalder vores boligkvarter, jeg var utrolig glad, for her var dejlig plads til min søn på 5 år, og masser af andre børn han kunne lege med. Og det var netop derfor jeg mødte min mand.

Efter noget tid, sagde jeg for sjov til hende, om hun ikke kendte en sød fyr til mig, og hun svarede straks, at hun da havde en lillebror som var ledig, og viste mig et billede. Her tænkte jeg godt nok, at han så lidt ung ud, men alligevel sød. Og der sad jeg på min altan og tænkte WOW, her kom der en ung flot fyr på motorcykel, ham måtte jeg da se nærmere på. Straks sagde jeg til Ann, at hun måtte arrangere en middag, så jeg kunne lære ham at kende, og det gjorde hun selvfølgelig. Her fik jeg i øvrigt mit kælenavn “Giraffen”, for jeg kunne simpelthen få en enorm lang hals som jeg kunne sno om hjørner, oppe fra min altan, bare få at få det hele af .

fotokunst bryllup

Jeg har aldrig i mit liv været så nervøs for at møde en fyr, jeg ved ikke hvorfor, for det at være genert ligger ellers ikke til mig, men lige den dag var jeg et rystende nervevrag. Da jeg så endelig tog mig sammen, og gik over til vennerne, var gommen kommet, og de to andre var selvfølgelig væk, så der sad jeg… med den mest dejlige mand jeg nogensinde havde set, og anede ikke hvad jeg skulle sige og gøre. Jeg var bare forelsket – det var ligesom det slog gnister da jeg så ham ind i øjnene, og jeg vidste at det var ham jeg ville dele resten af livet med. Nu håbede jeg bare at han følte nogenlunde ligesom mig.

Vi fik en super dejlig aften, og veninden sørgede for at gommen og jeg hele tiden sad ved siden af hinanden osv., sidst på aftenen turde vi endelig at give hinanden et lille kys, men det var som at gå i skole igen… Både gommen og jeg opførte os som skolebørn, vi var så generte så det var helt forfærdeligt. Nå, men ikke desto mindre endte det med, at gommen skulle sove hos mig, da Ann og Bent ikke havde plads, og gommen ikke kunne køre hjem.

Da vi lagde os i sengen, lagde gommen armene om mig, og jeg har aldrig i mit liv følt mig så tryg og varm, det var den mest vidunderlige følelse.

Så gik det altså bare stærkt – 3 dage efter denne middag, var gommen faktisk flyttet ind. Steffen var jublende lykkelig, for ham og gommen legede og hyggede hele tiden, og det varmer også en mors hjerte.

En anden havde i øvrigt sagt til mig, at jeg skulle tilmelde mig til TV3’s knald eller fald, for så kunne jeg få en ny mand, og han kunne få en lillesøster eller bror. Så I kan nok forstå, at Steffen havde travlt. Faktisk spurgte han gommen og mig, ca. 1 uge efter vi havde lært hinanden at kende, og han nu kunne blive storebror…

I August tog vi til Tyrkiet med næsten hele familien, og det var en pragtfuld tur. Pludselig en aften på hotellet, kastede gommen sig ned på knæ med en kæmpe buket røde roser, og spurgte om jeg ville forloves med ham, jeg græd som pisket, for jeg var bare så lykkelig, og selvfølgelig sagde jeg ja.

bryllupsfoto

Alle pressede på for at vi skulle gifte os

Alle pressede på for at vi skulle gifte os samtidig som vi holdt barnedåb, inkl. mig selv, men gommen ville ikke, og jeg blev helt nervøs. Tænk hvis han overhovedet ikke ville giftes med mig….. Men så pludselig en varm sommerdag, hvor jeg stod og lavede mad og lignede en hængt kat, kom han hjem med 10 langstilkede røde roser og friede til mig ! Mit hjerte galoperede derudaf, og jeg var helt rund på gulvet. Og svarede naturligvis JA…

Datoen blev sat til lørdag den 28/9. Det var den lykkeligste dag i vores liv. Forberedelserne var hårde, specielt min kjole. Da jeg fra starten sagde at jeg ville være brud.. Det er altså bare svært at finde en brudekjole til en rimelig penge. Men jeg kender heldigvis en fyr som er i lære som skrædder, og han tilbød at hjælpe mig. Så vi fik tegnet en skitse af hvordan jeg gerne ville have den skulle se ud, og så skulle vi på jagt efter stof… Det var ikke nogen let opgave, men til sidst lykkedes det. Og resultatet var jeg super glad for.

bryllupsdagen

Jeg vil vente lidt med at fortælle om selve bryllupsdagen, for jeg syntes, at jeg vil fortælle om vores polterabend, for at man/læserne kan forstå, at man kan godt holde en polterabend uden at være ondskabsfuld. Vi havde fra starten sagt, at vi ikke under nogen omstændigheder ville have polterabend, for vi ville ikke udsættes for alverdens underlige ting. Men men, vi skulle alligevel afsted, og vi sagde så ok, hvis de i øvrigt bare styrede sig med deres vilde planer. Og det må vi sige, at de gjorde.

Lørdagen før brylluppet blev jeg hentet kl. 11.00, og jeg havde hverken været i bad eller noget, så jeg fik lige lov til at tage et bad på max. 5 min. – herefter blev jeg kørt ind til en skønhedssalon i byen, hvor jeg fik dejlig ansigtsmassage og lagt en flot make-up samt ordnet negle. Så blev jeg sendt på toilettet, for at klæde om, jeg skulle have charleston tøj på, og jeg blev faktisk rigtig flot, og følte mig som en helt anden person. 

Da jeg kom ud fra salonen, stod alle pigerne og sang for mig, en sang min far havde skrevet til dagen, og så vidste alle på strøget bare, at jeg skulle giftes. Men det var faktisk sjovt.

Herefter tog vi ud til Bowl i Valby for at bowle, og det var virkelig sjovt, selvfølgelig også fordi jeg lavede strike hele tiden, og bare vandt næsten hele tiden. Det er jo altid dejligt. 

Bryllup og leverandører

Amalienborg

Så tog vi tilbage til byen, og på kanal rundfart, hvor jeg troede, at der ville komme en stripper eller et eller andet, for de kunne da ikke mene, at jeg skulle sejle rundt i København i 1 time…. Men jo, jeg skulle se Amalienborg, Kongeskibet, Den lille havfrue osv., men ok, der var en anden polterabend ombord, en ejendomsmægler som blev sat på opgaven at sælge Amalienborg, men istedet fik han også mig op til mikrofonen, og vi ville synge en sang for selskabet, men måtte desværre ikke.

Så da turen var slut, tog vi på Cantina, ind i deres jungle, det var altså bare herligt, virkelig dejlig mad, god service og så var det enormt hyggeligt mellem alle de planter. (Bortset fra at jeg vågnede dagen efter med nældefeber, da jeg åbenbart ikke kunne tåle en plante eller to, og jeg var bare bange for, at jeg ville være hævet og rød over det hele til vores bryllup – det forsvandt heldigvis).

Meningen var nu, at vi skulle på Vin og Ølgod, men her havde de desværre besluttet at en gruppe svenskere betalte flere penge, så de havde givet vores bord væk – det var virkelig trist, for vi var lige i stemning. Men efter et par danse på strøget, til nogle gademusikanters gode musik, tog mange af os hen i Axelborgs bowlinghal, for her var alle mændene.

Læs også her:

Bryllup Fyn
Bryllup Herthadalen
Bryllup Hindsgavl Slot
Bryllup Holbæk
Bryllup Nørre Vosborg
Bryllup Horsens
Bryllup Hotel Hvide Hus
Bryllup Hotel Sixtus
Bryllup i Aarhus

Gommens’ polterabend

Gommens’ polterabend var ligeså god. Han var godt nok lidt nervøs for ikke at blive hentet, for mændene kom først kl. 13.00, så han sad bare og ventede. Først røg han ud at spille fodbold, derefter blev han klædt ud som Tyroler, og det var altså temmelig koldt med bare knæ midt i September. Så tog de ind til byen, og gommen opdagede at nu skulle han altså i elastik spring, og han siger, at det var det mest vilde han nogensinde havde prøvet, og mange af de andre var vist lidt misundelige.

Glostrup

Så tog de ud for at skyde med laser i Glostrup, og herefter tog de ind på Ankara (tyrkisk restaurant) og spiste et lækkert stort måltid. Og som gommen selv siger det, her blev han udsat for noget der kildede mere i maven end elastik springet, han skulle danse med mavedanseren foran 150 mennesker – dette var vist ikke planlagt, men på en eller måde passede det bare til stemningen. Så tog de så til Axelborg og bowlede og morede sig enormt.

Her mødtes vi så, og var sammen resten af natten. Efter at vi selv havde kastet os ud i noget karaoke, som bestemt ikke gik særlig godt, tog vi hjem kl. 04.00 – og havde nogle minder med hjem, som vi vil bevare resten af livet.

Altså havde vores venner og familie sørget for, at vi fik en dag med nogle ting vi kunne lide og var glade for. Så det kan lade sig gøre, at holde polterabend, som man kan huske tilbage på med glæde.

Selve brylluppet

Aftenen før brylluppet dækkede vi bord og gjorde det hele klar. Jeg skulle så hjem til mine forældre sammen med børnene, for vi skulle jo ikke sove sammen den nat. 

Da jeg stod op havde jeg kæmpe sommerfugle i maven, jeg var bare så nervøs. Min far var ligeså nervøs, og vi prøvede at lave en masse skæg og ballade for at glemme det lidt, men det lykkedes overhovedet ikke.

Nå, så skulle jeg jo gøres klar til den store dag, og efter et dejligt langt bad, skulle make-uppen på, og håret sættes – min mor er frisør, så det var jo dejligt at have hende lige ved hånden – hårpynten skulle sættes godt fast, så det ikke røg af, når de senere skulle klippe strimler af.

billeder af forberedelserne

Med klamme og rystende hænder, gik jeg så rundt i ½ times tid, hvor vi fik besøg af fotografen, som er en af mine forældres gode venner, og han tog selvfølgelig et par billeder af forberedelserne, han kørte os i øvrigt også til kirken.

Nu skulle kjolen på, og jeg vidste at så var det snart tid, puh ha, det var lige inden jeg trængte til at få et bad igen. Men da jeg så det færdige resultat, var jeg ovenud tilfreds, kjolen var bare så flot og utraditionel, og veninden havde også en kjole på der lignede min, og hun var bare så sød. Vennen havde fået smoking på, med rød butterfly og skærft, og var simpelthen den flotteste dreng jeg nogensinde havde set. Så ungerne ville nok stjæle billedet fra gommen og mig.

Vi ankom til kirken, og blev sendt ind og hente brudebuketten – jeg kunne dufte den helt ude på gangen, og den var bare så smuk, lige som jeg havde ønsket, gommen havde virkelig hørt efter, når jeg ind imellem havde fortalt mine ønsker om en buket.

Pludselig begyndte klokkerne at ringe

Pludselig begyndte klokkerne at ringe, og vi skulle ind. Var jeg lige ved at begynde at græde, alle de følelser der røg igennem mig på det ene minut vi stod der, det var helt utroligt. Så da vi gik ind i kirken, var det med en kæmpe klump i halsen, for der stod gommen jo, han var bare så flot og så lige så nervøs ud som mig, hvis ikke mere, og jeg tror at det øjeblik bare osede af kærlighed, der var ingen tvivl om, at vi var (er) et par som virkelig giftede os af kærlighed. 

Det kan ikke beskrives hvordan det var i kirken, for alle de følelser er kun nogen man kan mærke i øjeblikket, og gemme dem for sig selv, der kan ikke sættes ord på.

Præsten var den bedste jeg nogensinde har oplevet, utrolig levende og personlig, han holdt en tale som var så flot, og gik lige i hjertet, han havde virkelig forstået hvad vores forhold handlede om. Så faktisk var præsten med til at præge resten af dagen, da han sørgede for en fantastisk start.

Det skal i øvrigt lige nævnes, at da vi skulle sætte ringene på, var gommen’ finger hævet, så jeg kunne ikke få ringen på, og vi begyndte at grine, da han selv måtte sætte den på. Men det lettede nu lidt af den nervøse stemning for os.

Da vi gik ud af kirken, var jeg nok den lykkeligste kvinde i verden, her gik jeg med min mand, han var min.

Udenfor lå der en hestesko fra gommen’ faster fra Fyn, denne skulle gommen samle op, og det skulle betyde evig lykke, ihvertfald på Fyn og Bornholm, det er åbenbart ikke brugt på Sjælland, for hun måtte ikke ligge den inde i selve kirken eller i våbenhuset.

Så fik vi kigget op, og her så vi en utrolig flot Rolls Royce holde foran os, vi blev helt stumme, tænk at vi skulle køre i den, så kom vi da afsted med stil.

bryllupsfoto

Så kom gæsterne ud af kirken

Så kom gæsterne ud af kirken, og vi blev overdynget med ris, kys og kram, ja selv præsten fik et ordentligt kram. Så blev vi fotograferet fra alle vinkler og med vores forældre og børn.

Nu skulle vi så afsted til Rebæk Sø, hvor vi skulle have taget vores bryllupsbilleder. På vejen i vores flotte bil, vinkede vi til alle de andre bilister, som også dyttede til os. Det var en sjov oplevelse.

Desværre fik vi ikke taget så mange billeder, for midt i det hele begyndte det at regne – men man siger jo at når det regner på bruden, regner det med penge – så det glæder vi os til.

Da vi kom tilbage til vores lille “landsby”, måtte vi lige køre en tur rundt, så alle kunne se os. Og så ind til gæsterne.

Vi startede med velkomstdrink i vores lejlighed, og pakkede også gaverne op her. Og der var bestemt ikke sparet på noget, vi fik så mange dejlige gaver og blomster samt en masse søde ord med på vejen.

Så var det tid til at gå til bords, dette foregik i vores fælleshus i bebyggelsen, hvor vi også havde hyret en nabo til at hjælpe os med at sætte maden på bordet, tage ud af bordet og vaske op m.v.

kjole til bryllup

kjolen og brudebuketten

Bordet var holdt i rødt og hvidt, så det passede til kjolen og brudebuketten, og alle borddekorationerne var lavet af svigermor, og de var utrolig smukke. Menuen bestod af laksemousse til forret, herefter fik vi roastbeef, Provence krydret vildsvin og Provence glaseret skinke med fløde kartofler, fyldte tomater og salat, til sidst var der almindelig is. Maden smagte helt utrolig godt, og alle gæsterne kunne lide det, så alt var simpelthen perfekt.

Gommens’ onkel og forlover startede med at holde tale, som var både sjov og alvorlig, og virkelig god. Herefter holdt min far tale, hvor han var lige ved at få mig til at græde igen, for der var så mange smukke ord. Så holdt Ann en tale, og her lå vi flade af grin. Hun fortalte bl.a. om hvordan vi havde mødt hinanden, min polterabend og vores dagligdag i det hele taget. Hun er amatør skuespiller, og forstår virkelig at bruge sit kropssprog, så er hun jo heller ikke genert, så derfor kan hun bare det der. Så fik jeg et fotoalbum med billeder fra min polterabend. Herefter holdt Bent en kort tale om gommens’ polterabend, og han fik også et fotoalbum. Da Bent er genert og ikke fik sagt så meget, rejse gommens sig op, og fortalte om dagen, og alle grinede.

Der var naturligvis også mange sange, som alle var død gode. En af dem, var en sang med 2 hjerter på, som gæsterne skal gå rundt om bordet og efter tur sætte på brudeparret, vi lignede nogen der havde fået røde hunde bagefter, det var virkelig sjovt.

Efter maden rykkede vi bordene ud til siden, og gjorde klar til kaffe og kage. Så kom (vores hjælpende nabo) ind med kagen, som jeg ikke havde set, hold da op, den var bare flot, i tre etager, med brudepar på toppen og hjerter og hestesko, og så smagte den også helt fantastisk godt.

bord pynt bryllup

Så skulle der danses brudevals

Så skulle der danses brudevals, og efter kort tid blev gommens løftet op, og så røg sokkerne, det var lige inden de fik klippet tæerne af ham, for når 46 mennesker bare vil have et stykke sok, kan de godt blive lidt ivrige. Og jeg luskede lidt til siden, men de fik selvfølgelig også fat på mig, og fik klippet mange stykker af min hårpynt – og den sad godt fast, så den røg ikke af – og gommens fik lov at beholde sin butterfly.

Herefter fortsatte festen med dans og hygge til langt ud på morgenen, gommen og jeg kom hjem kl. 05.00, og sad og talte om dagen i en times tid, vi var bare så lykkelige men også temmelig udmattede. Så da vi skulle op i seng, opdagede vi at hele sengen var fyldt med ris. Så de måtte lige hældes ned på gulvet inden vi kunne sove, og vi har da stadig ris mange steder.

Alt i alt havde vi vores livs oplevelse, det er nok den bedste dag i hele ens liv, jeg tror ikke man kan opnå noget mere intenst og følelsesladet som et bryllup, det er uforglemmeligt og drømmeagtigt at blive gift.

Læs flere artikler her:

The post Ægte kærlighedsbryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/aegte-kaerlighedsbryllup/feed 0
Europæisk bryllup https://www.bryllupsfotografen.net/europaeisk-bryllup https://www.bryllupsfotografen.net/europaeisk-bryllup#respond Sun, 28 Jun 2020 17:11:54 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60752 Der er sagt og skrevet mange ord om Rom og romere i tidens løb. Komponister, forfattere, historikere, arkitekter og politikere […]

The post Europæisk bryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Der er sagt og skrevet mange ord om Rom og romere i tidens løb. Komponister, forfattere, historikere, arkitekter og politikere har hver på deres måde ladet sig inspirere af denne fantastiske by, dens kultur, dens indbyggere og sidst men ikke mindst dens historie. Roms historie rummer det hele; magt og storhed, skønhed, grusomhed, forfald og undergang. Rom er det hele – stadigvæk.

På trods af faldet fra den absolutte topposition som Europas politiske og kulturelle inspirator til en tilværelse, om ikke i glemsel, så dog en mere beskeden post som hovedstad i et kaotisk Italien mærket af mafiaattentater, EU-tilskud og en stadig større kløft mellem nord og syd, er Rom stadig en uforglemmelig, levende og pulserende by. Byen har en historie, en skæbne, der lever og ånder i hver en krog af de snoede gader, på de hundredevis af pladser, på de brede boulevarder og i den romerske folkesjæl – og har man først én gang sat sine ben på den romerske asfalt, er man for evigt fortabt. Rom tager med djævelsk grusomhed ens sjæl i besiddelse, og man bliver aldrig rigtig lykkelig før man er tilbage igen. Dette er beretningen om, hvordan Rom – ikke kun stjal min sjæl – men også var rammen om den mest vidunderlige begivenhed i mit liv. Dette er fortællingen om mit bryllup i Rom.

Europæisk bryllup

Historien begynder i København

Historien begynder i København i det tidlige forår. Jeg møder en god ven, som jeg ikke har set i knapt et år. Han inviterer mig ud at spise, og under lammeryg og Meyers fortræffelige chokoladekage, blusser den gnist, som altid har været mellem os, op. Vi forelsker os, vi bliver kærester, vi flytter sammen, og da vi halvanden måned senere den 17. april er på Statens Museum for Kunst for at se udstillingen “Lyst og Længsel”, frier Mikkel til mig – og hvad kan jeg andet end at sige ja!

Jeg har altid været overbevist om, at jeg enten aldrig ville gifte mig eller også først gifte mig som “gammel”. Alligevel befinder jeg mig nu pludselig i en alder af 24 år i den situation, at jeg har sagt ja til at tilbringe resten af mit liv sammen med gommen – og aldrig i hele mit liv har jeg været mere sikker på at have truffet den rigtige beslutning. Måske er mit liv som kyniker slut, og jeg er genfødt som romantiker?!!

Vi beslutter os for om at gifte os i juni måned

Vi beslutter os for om at gifte os i juni måned, og da ingen af os ønsker et stort bryllup og vi samtidig begge to synes, at det ville være meget romantisk at blive gift i en fremmed by, bliver vi efter få overvejelser enige om at blive gift i Rom. Vi fortæller familie og venner, at de hermed er inviterede til bryllup og middag i Rom, og det ender med, at otte personer fra vores familie og nærmeste vennekreds giver tilsagn om at komme til brylluppet.

Hele maj måned går med planlægning og praktiske forberedelser, bl.a. fremskaffelse og oversættelse af ægteskabserklæring og dåbsattester, bestilling af flybilletter og hoteller, adskillige samtaler med Den danske Ambassade i Rom, Den italienske Ambassade i København og diverse offentlige kontorer i både Danmark og Italien, for at finde ud af, om det er nødvendigt at blive gift på rådhuset i Rom, før vi bliver gift i kirke – det er det, eftersom kirke og stat i Italien, modsat herhjemme, er adskilt, hvilket betyder at man først er registreret som officielt gift, når man har skrevet under på både rådhuskontoret og på selve rådhuset.

Vi bruger også meget tid på at finde en kirke i Rom. Efter at have talt med Kirkeministeriet i Danmark, Den norske Sømandskirke i Oslo og med den svenske og norske ambassade i Rom, måtte vi desværre se i øjnene, at der ikke fandtes nogen skandinaviske kirker i Rom – kun en svensk præst, som af uvisse grunde ikke foretager vielser. Efter endnu flere opringninger finder vi af uransalige veje frem til den engelske metodistkirke i Rom, taler med en meget flink præst og reserverer kirken til lørdag den 15. juli.

Brudekjolen

Brudekjolen

Så langt så godt. Brudekjolen, gommens jakkesæt og ringene ligger parat, så den 3. juni pakker vi vores kufferter, så vi tidligt næste morgen kan sætte kursen mod Rom. Desværre sover vi over os, så hele turen begynder noget kaotisk. Vi kommer for sent afsted til lufthavnen, så selv om den meget flinke taxichauffør kører et godt stykke over den tilladte hastighed, er der alligevel lukket for indlevering af kufferter, da vi endelig – og noget stakåndede – når hen til skranken for at checke in. Resultatet bliver, at vi selv må slæbe vores store og temmlig tunge kufferter ud til gaten – dvs. jeg løber i forvejen med håndbagagen, der også er ganske betragtelig, da jeg altid har haft et problem med at begrænse mig, når det handler om at slæbe diverse nyttige og unyttige effekter med hjemmefra, mens gommen gør et ihærdigt, men på længere sigt desværre mislykket – forsøg på at stable de to kæmpekufferter op på en lille net bagagevogn.

Bryllup
Bryndum Forsamlingshus
Aalborg bryllup
Aarhus bryllup
Aldershvile Slotspavillon
Bryllup Amager og Dragør
Bryllup Børkop
Bryllup Børsmose Kirke

Vi når flyet, men tilbringer den første time med at få vejret og opnå en normal legemstemperatur, mens gommen hvislende meddeler mig, at det er sidste gang, jeg har så meget bagage med… Vel ankommet til lufthavnen i Rom står vi og venter på vores kufferter – og venter – og venter – og venter… Efter en time er vi klar over, at der er noget gruelig galt. Godt nok har vi hørt rygter om den italienske fortolkning af orden og præcision, men selv efter italienske tilstande må det påstås at være lige i overkanten at vente halvanden time på sine kufferter. Så vi henvender os ved en skranke, hvor vi bliver henvist til en anden skranke, hvor vi bliver henvist til et kontor for forsvundne sager, hvor en venlig mand på halvt italiensk, halvt gebrokkent engelsk beder os om at vente på den mand, som har med forsvundne kufferter at gøre. Efter en halv time kommer han. Vi udfylder efterlysninger på vores kufferter. En time går. Vi svinger fra håb til fortvivlelse, hver gang et nyt hold kufferter kommer rullende ind på kuffertbåndet – og vores kufferter stadig ikke er iblandt.

skældsord på dansk

Vi er skiftevis vrede, ulykkelige og opgivende. Jeg begynder at overveje, om man mon kan få pæne brudekjoler i Rom…. Vi får at vide, at vi bare kan tage til vores hotel, så vil kufferterne blive leveret dertil – hvis de finder dem, men vi tør ikke tage afsted, det ville være som at acceptere, at kufferterne er mistede. Så vi skælder ud, vi appelerer, vi brokker os og kalder italienerne skældsord på dansk, som vi ikke vidste, vi kendte. Og pludselig sker det. De har fundet vores kufferter, der ved en fejl er blevet sendt over i indenrigshallen. Vi nærmest løber derover, uden så meget som et øjeblik at overveje det rimelige i, at vi selv skal hente dem. Og der står de ganske rigtigt, helt alene i en kæmpestor hal, og endelig kan vi tage til vores hotel og slappe af og langt om længe nyde, at vi er i Rom for at blive gift!!

De næste fem dage flyver afsted. Rom er fantastisk, og jeg kan slet ikke se nok ruiner, cafeer, menneskeliv, kirker og bygningsværker. Vi spiser vores medbragte frokost på en af Roms syv høje med den mest fantstiske udsigt over byens tage. Vi er midt i et eventyr med historien brusende omkring os. Det er som om, Cæsar står i sin toga på Forum Romanum og holder tale for folket, jeg hører løvernes brøl og de kristnes angstfyldte skrig på Collesseum, og på Pallatinerhøjen ser jeg skyggen af den gale Nero og et glimt af flammerne i hans øjne, mens lyden fra inkvisitionens dystre optog langsomt nærmer sig. Rom er som en heksekeddel – varm, svedig, larmende og kaotisk – og man kan kun elske det.

fotograf bryllup

ægteskabsattesten

Vi får ordnet de sidste praktiske ting. Henter oversættelserne af dåbsattester og ægteskabsattesten, bestiller tid på rådhuset, køber mine brudesko, undertøj og strømper, spiser os igennem halvdelen af restauranterne i Rom, for at finde det rette sted at holde bryllupsmiddag, finder det perfekte sted, hvorefter vi spiser os igennem det meste af menukortet, for at finde frem til en menu – og besøger den engelske metodistkirke, for at se det sted, hvor vi skal giftes……. Katastrofe!!! Kirken ligner en etværelses lejlighed i det tidliger Østeuropa; lille, klaustofobisk, lurvet, mørk, malet i gul-brune nuancer og uden en eneste udsmykning. Jeg vil hellere dø end at blive blive gift i den kirke. Krisemøde. Der er ni dage til brylluppet og vi ved ikke hvilken kirke, vi skal giftes i. Vi finder en cafe, låner en telefonbog og slår op under “chiesa”, finder de evangelisk-lutherske, skriver adresser og telefonnumre ned, trækker vejret dybt og går på kirkejagt. Vi er heldige. To dage efter har vi talt med præsten i den engelske kirke, dvs. Church of England, kirken er ledig den 15. juli og han vil gerne vie os. 

Det er heller ikke en dag for tidligt, at vi har fundet en kirke. Dagen efter tager vi med toget på seks dages velfortjent afslapning ved Bolsena søen. Det er tid til at hvile ud og få lidt sol på kroppen. Det eneste vi mangler, er at finde en tolk, der kan oversætte for os på bryllupskontoret på rådhuset. Endnu engang er det de flinke mennesker på Den danske Ambassade i Rom, som er os behjælpelige, og vi finder en dansk dame, bosat i Rom, som har tid og mulighed for at være vores tolk. Efter seks vidunderlige dage uden større katastrofer end, at jeg mister mine solbriller med styrke, er vi parate til at vende tilbage til Rom for at blive gift.

Vi ankommer til Hotel Qurinale, et gammelt romersk luksushotel, booket specielt til denne særlige og sidste del af vores ophold i Rom. Vi ligner et par usmaglige amerikanske turister i vores shorts og t-shirts, belæsset med kufferter, tasker, og de luftmadrasser, vi har gjort Bolsena søen usikker på. Jeg er overbevist om, at det meget korrekte og sprogkyndige italienske hotelpersonale mere end et øjeblik tror, at vi er gået galt i byen, men eftersom vi har en reservation, accepterer de modstræbende, og en piccolo viser os op til vores værelse.

Det er torsdag, og vi skal giftes om tre dage. Gommen og jeg har været på IL PIEDONE, restauranten, hvor bryllupsmiddagen skal foregå, for at spise og for at aftale endeligt angående lørdag. På vej tilbage til vores hotel kommer vi tilfældigt forbi Hotel Pace Helvezia, og jeg kan pludselig huske, at det er navnet på hotellet, hvor vort mødrende ophav befinder sig. Først er receptionisten ikke meget for at lade os gå op på værelset, men da linien til værelset er optaget, lader han allernådigst mig gå op for at se, om kragerne sidder på deres pind. Det gør de. Gommen kommer op, Jens Erik bliver tilkaldt, og der bliver festet i lakridskonfekt og lunken sodavand, inden vi går med vore første gæster ud for at spise.

sort hvid foto bryllup

bryllupskontoret

Næste formiddag henter vi dem foran hotellet lidt i ti, og kører derefter til bryllupskontoret, hvor vi har en aftale med vores tolk og en italiensk embedsmand klokken ti. Man skal ikke lade sig narre af ordet Bryllupskontor. Der er absolut ikke det mindste bryllupsagtige eller festlige overhovedet over den kæmpestore, grå-beige bygning i superbureaukratisk stil – og det er der heller ikke over hverken den lille grå embedsmand eller hans beige kontor på 2. sal for enden af gangen. Men det gør ikke spor, for vi skal giftes og jeg bobler af lykke – og den lille mand skriver os med sirlig håndskrift ind i en stor, sort bog, og han stempler, og han klistrer for adskillige tusinde Lire frimærker ind i den store sorte bog. Det hele foregår i et adstadigt tempo. Vi venter tålmodigt, mens vore mødre er som fnisende teenagepiger, så vi er nødsaget til at true dem til tavshed, da tolken begynder at se fortvivlet ud, og den lille mand løfter hovedet og ser misbilligende på de famøse syndere. Endelig begynder han at tale, og tolken oversætter. Vi skal svare på nogle helt basale spørgsmål om, hvem vi er, og om vi har været gift før, og bagefter spørger han vores vidner, dvs. vore mødre, om det, vi har sagt, er sandt, og til sidst skriver vi alle under. Den lille mand giver os hånden og ønsker tillykke, og vi er på vej til rådhuset.

Rådhuset er en helt anderledes festlig oplevelse. Vi går op ad en hvid marmortrappe bag Piazza Venezia, kommer til en lille plads omkranset af hvide bygninger med søjlegange, og bag en kæmpedør gemmer sig så det røde værelse. Man kommer ind bagest i rummet, som i en kirke. Der er røde gobeliner på væggene, et tykt rødt tæppe på gulvet, fire guldstole betrukket med rødt gobelin og for enden af rummet, klædt i en smart spadseredragt, troner den kvindelige borgmester ved en skranke hævet adskillige trin over den almindelige gulvhøjde. En rådhusbetjent viser os på plads. Vi skal sidde på de fire guldstole midt i rummet, gommen og jeg sidder i midten, og vore mødre sidder på hver side af os. Venner er henvist til en plads langs væggen. Forestillingen kan begynde. Igen bliver vi stillet spørgsmål, hvorefter vidnerne skal bekræfte vores svar. Til sidst bliver gommen og jeg spurgt, om vi vil giftes med hinanden, og efter at vi begge har svaret ja, skal alle skrive under i protokollen. Borgmesteren giver hånd og ønsker os tillykke, og nu er vi officielt mand og kone. Det føles mærkeligt, dejligt, men endnu ikke helt rigtigt. Nok er vi nu gift for øvrigheden, men vi mangler stadig det vigtigste; at blive gift for Gud.

bryllupper i Danmark

officielt gift

gommen og jeg har en aftale med præsten lidt senere, men vi når lige at puste ud en halv time på en cafe sammen med de andre, før vi må videre. Vi ordner de sidste formaliteter med præsten, afleverer de papirer, som vi har fået på rådhuset, og som bekræfter, at vi officielt er gift, og derfor godt kan blive viet i en kirke. Herefter spiser vi frokost alene på en meget god kinesisk restaurant – og så går vi tilbage til hotellet for at sove til middag. Det er jo ikke hver dag, man bliver gift på rådhuset i Rom, og varmen og spændingen tager hårdt på én. Om aftenen ankommer de sidste gæster, og sammen spiser vi alle en hyggelig middag, inden vi går hver til sit.

Lørdag oprinder. Den dag jeg har glædet mig til hver dag i snart to måneder. Gommen og jeg er sammen på vej ind til byen. Jeg skal hen og have ordnet mit hår og lagt makeup, og Gommen skal sammen med en af sine venner ud og købe blomster til kirken og vin, chips og lidt mad til receptionen efter brylluppet. Nede i receptionen ligger brudebuketten og blomsterne til mit hår, bestilt af mig hos en lokal romersk blomsterhandler. Brudebuketten er holdt i blå, gul og hvid og egentlig meget sød, men den ligner mere en buket plukket i grøftekanten end en elegant brudebuket. Heldigvis betyder det ikke noget, for min mor og svigermor har haft den rigtige brudebuket med fra Danmark – den har endda haft sit eget flysæde på vej hertil og har, siden den ankom til Rom, boet i kølerummet på mødrenes hotel.

bryllupsfoto

Historien bag de to brudebuketter

Historien bag de to brudebuketter er lidt trist. En af vores venner, en meget dygtig blomsterbinder, havde, så snart vi fortalte om vores bryllupsplaner, lovet at lave brudebuketten. Desværre blev han syg noget tid inden, vi tog afsted, da vi betragtede det som udelukket, at han inden brylluppet ville få så stort et overskud, at han ville kunne lave buketten, indstillede jeg mig på at få lavet en buket i Rom. Der skete dog det, at han fik det langt bedre, og som en vidunderlig overraskelse lavede han den smukkeste og mest elegante rokokobuket med røde, gule og orange blomster, som herefter blev sendt med vores mødre med flyet til Rom. Nu opstår der desværre et problem, ikke med brudebuketten, men med de blomster, som det er meningen at jeg skal have med til frisøren for at få sat i mit hår. De små hvide blomster er slatne og halvvisne, og jeg må se i øjnene, at der må købes nogle andre.

Gommen og jeg skilles under vild forvirring, og min jagt på de små hvide blomster går ind. Det er bagende hedt i byen, der er langt mellem blomsterhandlerne, og jeg går forgæves i mindst fire blomsterforretniger, før det overhovedet lykkes mig at finde blomster i den rigtige størrelse – og farve. Desværre er de lige så slatne og triste, som dem jeg har liggende hjemme på hotellet, så først det sjette sted lykkes det, og jeg er med lynets hast på vej til frisøren – over tre kvarter forsinket…

Det er en lise at kunne sætte sig ned og blive puslet om i noget, der føles som en evighed, uden at skulle tage stilling til andet end hvilken farve mascara, jeg kunne tænke mig. Men alting har desværre en ende. Jeg er “ordnet” færdig, er frygtelig sent på den og har iøvrigt min stakkels mor siddende i hotellets lobby, hvor hun nu har ventet i over en halv time, så jeg flyver ud af døren – hvorefter jeg må vente næsten et kvarter på en taxa – inden jeg hæsblæsende gør min entré på hotellet til stor lettelse for min mor. Vi løber på det nærmeste til elevatoren, ind på værelset, finder brudekjolen frem fra bunden af min kuffert, hvor den har ligget gemt i snart fjorten dage, for at gommen ikke skulle se den inden vi stod i kirken. Jeg er tæt på at blive en anelse hysterisk, da det viser sig, at kjolen er lettere krøllet, for vi har ikke noget rejsestrygejern med…

bryllupsfotograf åbenrå

Jeg tager et hurtigt bad, mens min mor undersøger, om hotellet ligger inde med et strygejern, som vi kan låne. Desværre. Hotellet sender tøjet ud af huset for at blive vasket og strøget, og det tager mindst 2-3 timer. Jeg står i undertøj og er lidt fortvivlet, men min mor får kjolen glattet noget – og får mig overbevist om, at ingen lægger mærke til det, når musikken spiller. Og selvfølgelig betyder det ikke noget. Jeg skal jo giftes med den mand, jeg elsker… Jeg tager kjolen på, perlerne jeg fik af mine forældre, da jeg blev student, perlearmbåndet, jeg har lånt af min bedste veninde, noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt – en lille tråd i min BH.

Vi er klar til at gå, en taxi tilkaldes, og snart står vi, kun en anelse forsinkede, foran kirken. Det viser sig, at indgangsporten til bagenden af kirken ligger i en lille sidegade, men da vi står foran den, er den uvist af hvilke årsager låst! Min mor må ind og have fat i kirketjeneren, så vi kan blive låst ind – et bryllup har jo svært ved at begynde uden bruden. I ganske få minutter står jeg alene foran døren til kirken, og jeg føler i bogstaveligste forstand, at jeg står ved indgangen til et nyt kapitel i mit liv. Al forvirring og kaos, der er gået forud for dette øjeblik, betyder nu intet. Jeg føler et sug i maven af spænding og glæde, så står min mor ved siden af, ser kærligt på mig, giver mig et knus og er, idet døren åbnes, klar til at føre mig op til alteret.

Vielsen foregår på engelsk

Vi går ind i en lille mellemgang, fra orgelet bruser musikken nu ud i rummet, og idet vi træder ind i kirken, er det som at være hovedpersonen i den mest romantiske film. Vielsen foregår på engelsk, men bortset fra det, er det som et bryllup i en dansk kirke. Præsten er dog mere pyntet, han bærer en smuk messehagel i blåt og guld over en hvid kjortel. Han læser et stykke op fra biblen, som vi har bedt om. Det er mit ynglingsstykke og handler om tro, håb og kærlighed. Det hele er som en drøm, og pludslig bruser orglet igen, og gommen og jeg er på vej ned ad kirkegulvet arm i arm og nygifte.

Receptionen

Receptionen foregår i kirkens lillebitte gårdhave. Alle er glade, gommen og jeg mest af alle. Vi drikker iskold hvidvin og spiser parmaskinke og oliven. Vi får gaver, og der bliver taget billeder. Pludselig er der en hvisken og konspireren i krogene, og snart står der en åben hestevogn ude foran kirken parat til at køre os rundt i Rom. Det bliver en fantastisk tur. Vores nye lykke er åbenlys for hver eneste romer, vi møder, og der vinkes og klappes og ønskes tillykke fra alle verdenshjørner – ja selv folk i bilerne dytter og vinker begejstret. Jeg tror det ville være svært i en hvilken som helst dansk by at finde så mange mennesker, der så selvfølgeligt og spontant ville udvise glæde på andre menneskers vegne. Ikke fordi danskerne er blinde for andre menneskers lykke, men nok snarere fordi italienerne er mere umiddelbare og ikke bange for at vise deres følelser – eller bange for at blive til grin. Den køretur gennem Rom står for mig som et af de absolutte højdepunkter på vores rejse, og den cementerer min opfattelse af Rom som en glædens og kærlighedens by.

vores bryllupsbilleder

Efter turen bliver vi sat af på Piazza del Poppolo, hvor vi skal mødes med den fotograf, der skal tage vores bryllupsbilleder. Vi kender ham ikke, har hverken set ham eller talt med ham nogensinde før, og senere viser det sig, at vi heller ikke skal betale ham – at vi har en aftale med ham skyldes udelukkende et helt fantastisk tilfælde og nogle meget venlige og generøse mennesker.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det fakta. Tre dage forinden er vi ude at spise på restaurant IL PIEDONE, for at planlægge menuen til bryllupsmiddagen. Vi har bestilt fire forretter, fem hovedretter og tre desserter, og mens vi forsøger at spise os igennem dette overvældende udvalg af mad, prøver vi forgæves at forklare tjeneren, der iøvrigt ligner Woody Allen til forveksling, at nogle af portionerne til menuen på vores bryllupsdag kun skal have halv størrelse, da vi hellere vil have serveret flere ting i mindre portioner. Efter adskillige forsøg på, i en skønsom blanding af engelsk og et temmelig begrænset italiensk, at gøre os forståelige, må vi indse, at vi har brug for hjælp. Vi henvender os til de eneste andre gæster i restauranten udover os, og da vi heldigvis har hørt dem tale engelsk indbyrdes og italiensk til tjeneren, beder vi dem, om de ikke nok vil oversætte for os. De er meget venlige, og vi får løst vores lille problem, og da de hører, at vi skal giftes kommer de hen og ønsker tillykke og forærer os en flaske champagne.

Lige inden de forlader restauranten, kommer jeg i tanke om, at vi stadig mangler en bryllupsfotograf, og jeg spørger, om de muligvis kender bare navnet på en god fotograf. Det mener den dame, at hun gør, så vi udveksler telefonnumre, og hun lover at kontakte os.

billeder

Allerede næste dag ligger der en besked fra den hjælpsomme dame med nummeret på fotografen. Vi kontakter ham, og han viser sig at være søn til en af damens gode veninder og er allerede sat ind i tingene, så vi aftaler at mødes med ham på Piazza del Poppolo klokken 16 – to timer efter brylluppet. Det hele passer perfekt. Præcis klokken 16 står vi på pladsen, og snart er vi på vej rundt i Rom for at få taget billeder. Vi bliver fotograferet foran Trevi Fontænen, inde i Collesseum, foran Collesseum, på Piazza del Poppolo, med udsigt over Rom og Peterskirken, og sidst men ikke mindst i Villa Borghese, en smuk park for unge elskende – og ganske rigtigt, på næsten hver en bænk i parken sidder forelskede unge dybt opslugt af hinanden. 

Næsten tre timer flyver afsted, og vi må tilbage til hotellet for at friske os op inden middagen klokken 20. Det er hårdt at lege fotomodel, især i 40 graders varme, så et hurtigt bad og en lille lur føles som den rene luksus, inden vi atter sidder i en taxa på vej til restauranten. Det bliver en fantastisk aften. Menuen, vi har sammensat, og som består af lufttørret oksekød med olivenolie, friskrevet parmasanost og rucolasalat, (en særlig salat, som voker vildt på markerne udenfor Rom), grillet mozzarellaost med parmaskinke, fettuchini med trøffelsauce, kalv i olivensauce med marinerede bønner og tomatsalat, gorgonzolaost og til dessert friske skovbær med hjemmelavet vanilleis, bliver modtaget med begejstring, og tiden flyver afsted. Aftenen er slut, og vi tager tilbage til vores hotel, hvor der på værelset står en flaske champagne på køl og et kort med lykønskninger fra hotelledelsen. En vidunderlig dag er forbi. To dage senere sidder vi i en lejet bil på vej ud af Rom. Vi har indledt vores bryllupsrejse, og to begivenhedsrige uger i Tocana og Umbrien kan tage deres begyndelse.

Vores bryllup

Vores bryllup i Rom var som livet almindligvis er – fyldt med glæder, tilfældigheder, problemer og lykke. Eller sagt med et enkelt ord; uforudsigeligt. Livet i Rom er som selve essensen af livet, måske fordi romerne mere end nogle andre – og nok ihvertfald mere end de fleste danskere, forstår at leve i nuet, gribe dagen idag med begærlighed og turde leve og elske med begejstring. At gommen og jeg blev gift i Rom, vil jeg aldrig fortyde et eneste sekund, for selv om mange ting forløb anderledes, end vi måske havde forventet – eller ihvertfald anderledes, end de ville være forløbet ved et traditionelt bryllup i Danmark, så gik hele det charmerende kaos af forberedelser alligevel til sidst op i en højere enhed. Rom er som et eventyr, og at blive gift i denne vidunderlige by, der er som en kærlighedserklæring til selve livet, er som at gå i seng som den grimme ælling og vågne op som en hvid svane – mens Gud hvisker; “…men størst af dem alle er kærligheden”.


Gode råd og praktiske oplysninger, hvis I skal giftes i Rom

• Gå på rådhuset i den by, hvor I bor, og udfyld en ægteskabserklæring. Et par uger senere får I tilsendt en ægteskabs-attest skrevet på dansk og engelsk.

• Få ægteskabsattesten og jeres fødselsattester oversat til italiensk. Vi sendte kopier af vores til Den danske Ambassade og bad dem om at oversætte. Det kostede på daværende tidspunkt 61.000 Lire pr. dokument og I kan enten få sendt oversættelserne hjem til Danmark, eller I kan gøre, som vi gjorde, hente dem på ambassaden i Rom.

• Overvejer I at blive gift i udlandet – men kunne samtidig godt tænke jer følgeskab af den nærmeste familie og venner, så inviter folk i god tid, så de kan nå at tilrettelægge deres ferie efter det. Samtidig er det jo også for de fleste mennesker en nok så betragtelig udgift med kort varsel at skulle betale fly, hotel og hvad der ellers løber på af udgifter i forbindelse med et ophold i udlandet, så lidt tid til planlægning også på det punkt, vil nok gøre, at flere af de mennesker, som man holder af, har mulighed for at komme.

• Vælg en enkel brudekjole, med fordel uden slæb. Der er beskidt og meget varmt i Rom om sommeren, så du kan sagtens holde varmen – også uden at være i en kæmpekjole. Desuden fylder den mindre i kufferten.

• Husk et rejsestrygejern. Selv på store dyre hoteller kan man ikke være sikker på, at der findes et strygejern, man kan låne. Mange hoteller sender tøjet ud af huset for at få det vasket og strøget, så hvis du foretrækker det, så få det gjort et par dage før selve brylluppet.

• Brudeskoene kan med fordel købes i Rom. De fås både pænere, billigere og i et større udvalg end herhjemme.

• Køb undertøj og strømper i Danmark. Det er et maridt at prøve undertøj i 40 graders varme, og desuden vil jeg mene, at der er større – eller ihvertfald ligeså stort – udvalg herhjemme.

• Pak bryllupstøjet i håndbagagen. Det er ikke umuligt, at jeres kufferter er forsvundet, når I ankommer til Roms lufthavn.

• Hvis I vil giftes i kirke, så planlæg hjemmefra hvilken én, I kunne tænke jer. Der findes hverken en dansk, norsk eller svensk kirke i Rom, så med mindre I forstår italiensk, vil valget nok stå mellem den engelske, skotske og tyske kirke – vi vil varmt anbefale den engelske kirke, hvor præsten er meget sympatisk.

• Vær klar over, at alting koster: Kirken, organisten (ham kan I få præsten til at skaffe), blomsterne til kirken, tolken, stempelomkostninger på rådhuskontoret (skal betales i frimærker) etc. etc.

• Skal bruden have sat hår og lagt makeup, kan man enten spørge på hotellet, spørge i nogle af de eksklusive sko- og tøj- forretninger omkring Den spanske Trappe eller konsultere en italiensk parlør og selv slå op i en telefonbog.

• Ønsker man en ordentlig brudebuket, bør man, hvis det overhovedet er muligt, få den hjemmefra. Få jeres gæster til at tage den med fra Danmark – udvalget og kvaliteten af blomster i Rom er ynkeligt. 

• Brug tid på at finde den rigtige restaurant til bryllupmiddagen – dyrest er ikke altid bedst, og det mest undselige ydre, kan sommetider huse en fantastisk restaurant med den helt rigtige romerstemning og den vidunderligste mad.

• Derfor: Sørg for selv at ankomme til Rom i god tid før brylluppet. Det tager dage, at få alt arrangeret, så det klapper på selve dagen.

Følger I disse enkle, men praktiske råd, kan I glæde jer til en oplevelse ud over det sædvanlige, når jeres bryllupsdag oprinder. 

The post Europæisk bryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/europaeisk-bryllup/feed 0
Kærlighed ved tredje blik https://www.bryllupsfotografen.net/kaerlighed-ved-tredje-blik https://www.bryllupsfotografen.net/kaerlighed-ved-tredje-blik#respond Sun, 28 Jun 2020 15:49:01 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60746 En Lørdag I marts var den bedste dag i mit liv. Den dag blev jeg gift med Jordens dejligste pige. […]

The post Kærlighed ved tredje blik appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
En Lørdag I marts var den bedste dag i mit liv. Den dag blev jeg gift med Jordens dejligste pige.

Jeg har kendt min hustru, det meste af mit liv. Jeg og resten af min familie var på besøg hos min mosters veninde, som er brudens mor. Det eneste jeg kan huske fra det besøg er, at jeg stod og kildede bruden, som lå i sin tremmeseng, imens hun skralgrinede. Det var så vores første møde.

Anden gang vi mødtes var til en fastelavnsfest, hvor jeg var Superman og bruden var sigøjner. Vi har været henholdsvis 5 og 10 år gamle. Jeg kan huske, at jeg blev kattekonge, og det var bruden meget fornærmet over.

Kærlighed ved tredje blik

Kærlighed ved tredje blik

Tredje gang vi mødtes, var til en komsammen hos min moster. bruden var nu 15 år og hun havde sandelig udviklet sig siden sidst. Jeg faldt bagover med et brag – det var kærlighed ved tredje blik.

Desværre skulle jeg til Californien kort tid efter. Men da jeg et år senere vendte tilbage, skruede jeg charmen på for alvor, og samme år begyndte vi at komme sammen. Præcis et år senere blev vi forlovet og på vores 5-års forlovelsesdag blev vi gift i Bagsværd kirke.

Jeg husker tydeligt den dag, vi blev forlovet. Jeg havde købt jordbærchampagne og langstilkede lyserøde roser. Jeg kaldte bruden ind i stuen og bad hende om at sætte sig ned. Derefter faldt jeg ned på knæ og friede. Bruden blev helt forfjamsket og rødmede, men hun fik da fremstammet et ja. Og jeg var lykkelig. Bagefter tog vi på restaurent for at fejre det.

Bryllupsdagen

Bryllupsdagen

Efter denne lille forhistorie, vil jeg nu fortælle om vores bryllupsdag. Jeg havde købt en morgengave til bruden, som jeg syntes, at hun skulle have tidligt om morgenen på selve dagen. Det var en smuk guldring med en brilliant, som hun altid har ønsket sig. Hun blev da også glad for den, mildt sagt. Af hende fik jeg et par flotte manchetknapper.

Derefter tog jeg hjem til min forlover for at gøre mig klar. Så kunne bruden med hjælp fra sin mor i fred og ro blive gjort i stand og få kjolen på derhjemme. Jeg måtte jo heller ikke se hende i skrudet før i kirken.

Da jeg og min forlover var klar til at tage i kirken, regnede jeg med, at vi skulle tage en taxa derhen, men jeg blev klogere. Da vi kom ud på parkeringspladsen, holdt der en kæmpestor limousine og ventede på os. Det var noget af en overraskelse. Limousinen var blevet bestilt af en af vore gæster uden mit vidende. Jeg skal love for, at min forlover og jeg ankom standsmæssigt til kirken, hvor vi gjorte os klar til at modtage de første gæster, og limousinen kørte hjem for at hente bruden og hendes far.

Klokkerne ringer

Da klokken nærmede sig 15, begyndte kirkeklokkerne at ringe, og vi fik sat os ned, ivrigt ventende på bruden. Endelig klokken 15.08 gik dørene op, og vi rejste os. Ind trådte verdens smukkeste brud – min bruden. Jeg har altid syntes, at hun var noget af det smukkeste, men den dag slog hun alle rekorder. Hun var – og er stadig – det smukkeste og dejligste syn, jeg nogensinde havde set.

Hun havde opsat hår med slør, en enkel men smuk lang brudekjole og en bedårende brudebuket. Hun var henrivende smuk. Hun var perfekt.

Da hun kom gående op ad kirkegulvet sammen med sin far, strålede hun som en hel sol. Vi mødtes oppe ved alteret, hvor jeg gav hende et kys på kinden og fortalte hende, hvor smuk hun så ud. Derefter satte vi os ned og vielsen kunne begynde.

Endelig blev hun min!

Efter vi havde sagt ja til hinanden, fik vi ringene på. Det var vores forlovelsesringe, som vi havde fået poleret og indgraveret den nye dato i – eller rettere nye årstal, datoen var jo den samme.

Da vi var blevet viet og sad ved siden af hinanden, tænkte jeg: “Ja! Endelig fik jeg hende”!

Efter ceremonien trådte præsten til side, og en ung mand satte sig ned ved et klaver, som var blevet placeret ved siden af alteret. Jeg havde godt nok undret mig over, at der stod et klaver i kirken, som jo har et stort orgel. Nu fandt jeg ud af hvorfor. Pludselig rejste 4 unge mennesker sig op og begyndte at synge de skønneste gospel-sange. Det var lige så det rislede ned ad ryggen. De havde valgt at synge de to meget smukke sange: “Oh, Happy Day” (som jeg syntes, passede perfekt til lejligheden) og “Amazing Grace”. Det lød utroligt flot. Gospelkoret, som synger backup for Etta Cameron, var bestilt til at synge i kirken som en gave fra nogle af vore gæster, hvilket var genialt, da brudens far er amerikaner.

Da vi kom ud af kirken, blev der ønsket tillykke og taget en masse billeder. Min forlover og hans kæreste havde hyret en fotograf, som fotograferede os inde i kirken.

Læs mere om bryllupsfotografering:

Boltinggaard Gods
Borgerlig vielse
Bramslevgaard
Broholm Slot
Brudebuketter
Brudekjoler

Limousinen

Nu skulle vi ud at køre i limousine sammen. Hele vejen fra kirken og hen til bilen blev vi overdænget med ris og fuglefrø. Inde i bilen stod der iskold champagne og ventede på os som endnu en overraskelse, og vi skålede imens folk råbte hurra og tillykke, og smed flere ris og fuglefrø – helt ind i bilen og ned i champagneglassene. Det var utrolig romantisk at sidde sammen med sin hustru og drikke champagne i en stor limousine. På turen fra Bagsværd kirke til selskabslokalerne i Ballerup, sad vi og vinkede til folk på gaden og i de andre biler.

Efter en dejlig behagelig køretur ankom vi til selskabslokalerne, hvor der ventede kold Lambrusco og friske jordbær, samt en masse feststemte gæster.

Imens vi nød det friske velkomstarrangement, åbnede vi vores gaver. Der var mange store og flotte gaver, som vi blev meget glade for.

Bryllupsfest

Festen

Så var det tid til at gå til bords. Dørene gik op og vi skulle gå ind først. En af gæsterne havde lavet borddekorationerne, som var utrolig flotte. Den gennemgående farve på bordet var fersken, ligesom i brudens brudebuket og min, min forlovers og Kellys fars knaphulsblomster og butterflies.

Da gæsterne havde sat sig ned, rejste jeg mig op og bød alle velkommen, hvorefter jeg fremsagde menuen, som bestod af lakseroulade med kinarejer i hummersauce fulgt af kronhjort med tilbehør. Tilsidst fik vi bananasplit med italiensk is til dessert. Det smagte exceptionelt godt. Alt var perfekt.

Under festen var der en masse taler og utroligt mange sange. Der var en hyggelig stemning, og alle folk var glade. Det var den bedste fest i mit liv.

Efter natmaden, som bestod af hjemmebagt rugbrød med forskellige patéer og oste smukt anrettet på store fade med en masse frisk frugt, forlod brudeparret selskabet. Da vi kom hjem havde en af min svigermors veninder lagt champagne på køl og opsat selvlysende stjerner i vores soveværelsesloft. Meget romantisk.

Her slutter min bryllup historie, men for ham og hans elskede bruden, er det kun begyndelsen til deres forhåbentligt lange og lykkelige liv sammen.

Læs mere her:

The post Kærlighed ved tredje blik appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/kaerlighed-ved-tredje-blik/feed 0
Kærligheden vinder altid https://www.bryllupsfotografen.net/kaerligheden-vinder-altid https://www.bryllupsfotografen.net/kaerligheden-vinder-altid#respond Sun, 28 Jun 2020 15:40:49 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60740 Vi mødtes i Skodsborg nord for København, hvor jeg læste til fysioterapeut og gommen var lærer. Hver sin nationalitet, hver […]

The post Kærligheden vinder altid appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Vi mødtes i Skodsborg nord for København, hvor jeg læste til fysioterapeut og gommen var lærer. Hver sin nationalitet, hver sin kirkelige baggrund og hver sin sociale status – helt umulige præmisser at starte et forhold på.

Det var svært for os at love hinanden noget for fremtiden eller at tale om at lave planer. Alt det, man normalt gør, når man er forelsket, ville vi også gerne gøre. Men vi manglede de rette betingelser for det. Vi lærte dog i stedet at leve i nuet og være realistiske om vores situation.

Kærligheden vinder altid

Frieriet

gommen og jeg gik på en vandretur i Karpaterne, bjergkæden som skærer gennem Rumænien. Det var en frisk dag med solskin. Vi havde vandret opad i flere timer. Da vi nåede toppen af et bjerg, holdt vi pause og nød vores madpakker – og udsigten. Vi kunne se ned i dalen. Et sted under os fløj nogle store rovfugle i cirkler. Naturen var storslået. Vi var på toppen! Og dér, midt i kodrivere og klokkeblomster friede gommen. Dette øjeblik føltes som kulminationen på alt vores besvær gennem 4 år. Fra nu var vi ikke mere 2 enkeltpersoner, der kæmpede for at vinde hinanden. Nu kunne vi fortsætte som et par. Vi havde overvundet et stort “bjerg” i vores liv.

Få en skøn morgengave

Vi vandrede nedad igen. Pludselig hørte vi nogle voldsomme brøl. På én gang både vildt og også underligt blidt. Jo nærmere vi kom, des tydeligere blev brølene, og vi blev klar over, at det var et par bjørne. Vi blev også klar over, at vores sti i den snævre dal gik lige forbi dem. Tænk, det var 2 bjørne, der var i parringsleg. De var ca. 20 meter fra os inde i buskadset. Det var bare for meget for mig. Jeg tænkte på bjørnene i Zoo, og kunne pludselig ikke huske, om de var meget store eller bare store. Jeg følte livet var meget uretfærdigt, hvis vi skulle ende vores romantiske liv her – i gabet på en bjørn! Var den mon ligeglad med os, eller ville den ikke forstyrres? Vi valgte at gå ca. 7 km udenom og glemte alt om træthed og sult. Den nat sov vi godt. Jeg følte, at jeg havde spillet på hele følelsesregistret den dag. Den ferie i Rumænien gav os nye kræfter.

bryllupsfoto

En livslang løsning

Efter at gommen havde været væk fra juni til december, planlagde vi en ferie i Sverige. Han havde nu været ude af Danmark så lang tid, at han kunne søge om turist-visum til Danmark med henblik på at blive gift det følgende forår. Under ferien i Helsingborg skulle vi planlægge, hvordan vi skulle ordne dette turist-visum. I den forbindelse skulle vi ringe til vores advokat om råd og vejledning. Vi parkerede bilen i en bås til 15 minutters gratis parkering og ringede – det skulle kun vare et par minutter. Men advokaten foreslog, at vi skulle gifte os i Sverige og så søge familiesammenføring. Dagen før havde vi bestilt vielsesringene og skulle blot betale 500 kroner ved afhentningen. Vi fik vores forlovelsesringe, og vi besluttede os for at gifte os i Sverige.

De sidste dage af ferien blev ét stort renden og ringen rundt til rumænske, danske og svenske myndigheder for at få papirerne i orden. Gommen havde fået et nyt pas lavet i Rumænien inden turen. Pludselig opdagede han, at i hans ID var der fejlagtigt noteret “gift” under rubrikken “civilstand”. Det var jo et problem! Der kom livlig gang i faxen med breve til og fra Rumænien, og det lykkedes os at få alle papirer i orden de sidste to timer før brylluppet. Vi havde inviteret mine forældre samt to venner, og alle fire kom til bryllup med to dages varsel! De fem minutter, den borgerlige vielse varede, var meget højtidelige. Bagefter spiste vi en lille middag, og gommen rejste hjem til Rumænien dagen efter. Lidt underligt at være gift, uden at være sammen. Sådan levede vi hver for sig i fire måneder.

Vi havde besluttet, at vi ville kirkeligt velsignes i Danmark. Jeg tog ned til ham i påsken for at planlægge brylluppet i grove træk, for datoen kunne vi jo først fastsætte, efter Gommen havde fået opholdstilladelse i Danmark.

Forskellige kulturer

Når man gifter sig med en person fra et andet land, fødes også interessen for hans land og hans kultur. Kulturen er jo netop det, der skaber nationalkarakteren i et folk. I Rumænien er kulturen meget levende. F.eks. er folkedansen et fælleseje. Der er folkedans til enhver årstid og enhver højtid. Alle kender dansene og kan danse med. Man mærker en stærk folkelig samhørighed gennem dansen. Også de fine hvide håndbroderede folkedragter med de kraftigt farvede forklæder gjorde et stort indtryk på mig. Jeg ønskede mig en brudekjole, der kunne fortælle en lille historie om den folkekultur, der har hjulpet folk til at gennemleve svære tider.

Brudekjolen

Efter lang tids søgen fandt vi fabrikken, hvor de fremstiller det hvide stof, pinza topita, der ligner en slags tyndt “piskesmæld”. Vi talte med designeren af kjolemodellerne. Hun fortalte stolt, at hun havde designet brudekjoler to gange tidligere. Til en “Miss Europe” og til en engelsk konsul-frue. Vi kunne trygt overlade opgaven til hende. Hun tog mål, vi diskuterede design, og jeg valgte fire forskellige broderi-typer, som jeg kunne tænke mig på kjolen. Gommen viste sit talent til forhandling. Han havde ligeledes en stor del af idéerne til kjolens design. Det blev en meget personlig kjole. Beskeden og diskret, men med de skønneste håndbroderede mønstre. Alt broderi blev lavet på én måned af en gammel dame ude på landet. Otte baner rundt på skørtet, broderi på bryst, ryg og ærmer. Der var smock-sygning rundt i halsen, og der var det skønneste bælte, også broderet i hånden. Selv knapperne var broderet i hånden!

Genforeningen

Stor var glæden, da det endelig lykkedes at få en bryllupsnat sammen. Morgenen efter gommen kom, var der 10 venner udenfor vores dør. De kom med kaffe, rundstykker, flag og blomster. De ville fejre genforeningen sammen med os. Det var meget rørende.

Kirkelig velsignelse

Vi planlagde vores kirkelige velsignelse i juli måned. Det var besværligt at finde en kirke, som kunne accepteres af begge familier. Alle ville det bedste for os, og nogle tror, at det bedste for alle er, hvad der er bedst for dem selv. Men en bryllupsdag med fest for vore familier og vore venner, som havde støttet os hele vejen, dét ville vi have! Det endte med et dejligt bryllup. Min far, som er præst, forestod ceremonien. Min bror, som er organist i Viborg Domkirke, spillede. Der var musik og sang fra venner og familie. Det var rigtigt hyggeligt. Det var en god dag. Gæsterne repræsenterede 9 nationaliteter, så vi var spændt på, om kommunikationen ville lykkes. Men vi oplevede en meget positiv stemning. Den korteste vej mellem to mennesker – gennem smilet og hjertet – blev flittigt brugt.

Nye sæder – nye skikke

At vi er to nationaliteter gør os til to forskellige personligheder og lærer os, at den måde vi plejer at tænke på, den måde vi plejer at gøre ting, ikke altid er den eneste rigtige. Vi håber, at vores ægteskab vil medvirke til at nedbryde tendensen til fordomme for fremmede eller nye ting. 

Læs også disse artikler:

The post Kærligheden vinder altid appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/kaerligheden-vinder-altid/feed 0
Vejle Fjord bryllup https://www.bryllupsfotografen.net/vejle-fjord-bryllup https://www.bryllupsfotografen.net/vejle-fjord-bryllup#respond Sun, 28 Jun 2020 15:31:40 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60732 Sol, blå himmel, en nyudsprunget skov den i Maj ved Vejle Fjord bryllup – og et brudepar, som fik de […]

The post Vejle Fjord bryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Sol, blå himmel, en nyudsprunget skov den i Maj ved Vejle Fjord bryllup – og et brudepar, som fik de rammer om deres bryllup, de havde drømt om.

Vore forældre og svigerforældre havde været i skoven for at samle bøgegrene. Vand og varme skulle sikre os nyudsprungne grene til brylluppet den i. maj. Men vejret overhalede os inden om. Tidligere end almindeligt fik vi en varmebølge, der pressede kopperne ud i det nærmest svævende, første lette løv. Som vejlensere kunne vort bryllup ikke stå andre steder end midt i den pragtfulde natur, vi var vokset op i.

Vejle Fjord bryllup

Vi vidste, at vi passede sammen

Vi vidste, at vi passede sammen, men kunne kun håbe, at alt andet ved vort bryllup også ville gøre det. Der kan jo altid være lidt lotteri i detaljerne. Kommer tidsplanen til at holde? Og hvordan med bordplanen. Ud over “de sikre pladser” skulle de øvrige pladser gerne være besat, så kemien mellem gæsterne passede, også tværs over bordet.

Det var næsten som om det pragtfulde vejr, ud over indflydelsen på træernes knopper, også satte skub i alt andet i positiv retning. Godt vejr er ikke uden indflydelse på humøret, og så glider mange ting lettere.

Restaurant Skyttehuset Vejle

I forvejen var vi fortrøstningsfulde med hensyn til de ydre rammer. Kirken er smuk, og festen skulle stå i Restaurant Skyttehuset, beliggende i en dejlig park på et lille næs, der skyder sig ud i Vejle Fjord. Stedet er tilmed kendt for sine kulinariske færdigheder, hvilket bl.a. Dronningen har givet anledning til.

Alle de små, men vigtige detaljer var forberedt i god tid. En lyslilla farve, som indgik i brudebuketten, gik igen i kuvert-tilbehøret: Bordkort, menukort og små tyls risposer. Borddækningen gentog farverne i dug og blomsterpynt. Vi var opmærksomme på, at én farve til alt kan blive for meget af det gode, så der var sørget for en passende afballancering. Under festen viste det sig, at vi og vore allernærmeste ikke havde været alene om mange timers hjemme-forberedelse. Til eksempel udmærkede sangene sig ved opfindsomt udstyr, og enkelte havde lugtet lunten med hensyn til farver.

Restaurant Skyttehuset Vejle

da vi stod i kirken

Men alt det var der ikke mange tanker om, da vi stod i kirken. Her oplevede vi den voldsomme følelseskontrast fra alteret og ud til det ventende espalier af jazzballet-veninder og fodboldkammerater. Men afslapningen fulgte snart i form af den åbne karet, der stod for døren.

Det blev vort livs køretur. Ud ad Strandvejen med en hale af glade bilister efter os. Og så et smut op i Nørreskoven til fotografering inden det sidste stykke til Skyttehuset. Her begyndte de glædelige overraskelser, der (gudskelov) var uden for vore egne forberedelser. Hele brudens jazzballethold stod parat og gav en til lejligheden komponeret opvisning.

Våde øjne er almindelige ved et bryllup

Det var første led i en flertrinsraket af optrædender aftenen igennem. Våde øjne er almindelige ved et bryllup. Årsagen til dem voksede uafbrudt. Det var en, omend forventet lettelse, at der ikke var grund til tårer over maden. Den var ovenud. Styringen af sang- og taletidspunkter skete i tæt samarbejde med restaurantens inspektør. Et arrangement, der er værd at anbefale.

Talere kan være svære at styre, men igen stod lykken os bi. De talere, der meldte sig, forstod begrænsningens kunst og fik måske netop derfor sagt noget væsentligt. Både rørende og morsomt.

Våde øjne er almindelige ved et bryllup

kysse-karusellen

Næppe var den sidste nøddekurv med iscreme og sorbet, tygget, før kys-bruden-ceremonien brød løs. Den inspirerede åbenbart til snyd. Det gik op for bruden, da visse ansigter begyndte at gå rigeligt mange gange igen. D’herrer havde lavet køen om til en ring. Det ville damerne ikke stå tilbage for, så pludselig var det gommen, der røg i kysse-karusellen.

De traditionelle løjer med brudeparret, som bl.a. ske-koncert på tallerkenerne og klip i gommens sok, fik alle en chance inden brudevalsen. Og så var det pludselig blevet nat. Det var risenes tid, og de har siden virket, som symbolikken siger! Luften i den lune majnat føltes næsten som et kærtegn mere ved afslutningen på en dag i kærlighedens og glædens tegn. I bilen, på vej mod bryllups-suite ikke langt væk, mindede de kildende ris om et og andet.

fotografere mennesker

Det var det rigeligt værd

Som allerede stærkt antydet levede dagens forløb op til udtrykket “En dans på roser”. Uden torne. Fra de bevægende øjeblikke i kirken til den seriøst indøvede brudevals. Ja, lidt længere endnu. Vi forbandt vort bryllup med store forventninger. De blev indfriet og omsat til dejlige minder. Alt arbejde med og investeringer i brylluppet mundede ud i et: Det var det rigeligt værd.

Læs mere her:

Frieriet

Vore intetanende forældre inviteredes til en ganske almindelig fredags-aften-kop-kaffe. I virkeligheden fik de laksekanapéer og champagne samt 1. parket til frieri og røde roser. Alt omkring brylluppet var på dette tidspunkt planlagt. Invitationerne var sendt samme formiddag, lokaler og mad var bestilt, og aftalen med kirken i orden. Bryllupsdagen den i maj lå fast.

The post Vejle Fjord bryllup appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/vejle-fjord-bryllup/feed 0
Den store dag https://www.bryllupsfotografen.net/den-store-dag https://www.bryllupsfotografen.net/den-store-dag#respond Sun, 28 Jun 2020 15:24:08 +0000 https://www.bryllupsfotografen.net/?p=60724 Det utraditionelle ved vores bryllup i Maj var, at det var bygget op over et bestemt tema. Kort efter, at […]

The post Den store dag appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
Det utraditionelle ved vores bryllup i Maj var, at det var bygget op over et bestemt tema. Kort efter, at gommen havde friet Nytårsaften, blev vi enige om, at blomsten forglem-mig-ej, og især den specielle blå farve, skulle være vores tema til brylluppet. Alt blev planlagt helt ned til den mindste detalje, men alligevel var et af de allervigtigste elementer ved at falde til jorden aftenen før, brylluppet skulle stå.

Den store dag

Vi begyndte i god tid med at forberede brylluppet

Vi begyndte i god tid med at forberede. Brudebuket, brystbuketter og hårpynt blev bestilt i god tid. Blomsterne skulle være hvide roser, hvide fresia og vigtigst af alt blå forglem-mig-ej. Blomsterne var naturligvis det vigtigste af alt, da vores tema var inspireret af en blomst. Hårpynten var en hårbøjle tæt besat med forglem-mig-ej. Vi fik lavet en prøve på hårbøjlen for at se, hvor længe blomsterne kunne holde sig friske, og for at finde den rette frisure til den store dag.

brylluppet

Dagen før brylluppet

Dagen før brylluppet var vi i færd med at ordne de sidste forberedelser til receptionen, da telefonen ringede klokken halv syv om aftenen. Det var fra blomsterforretningen, der ville fortælle, at der ikke var forglem-mig-ej’er nok til hårpynten. Det kom som et chok, især da det ville være svært at ændre på hårpynt og frisure mindre end én dag før brylluppet. Jeg var grædefærdig.

Min gode veninde tog telefonbogen og ringede rundt til alle blomsterhandlere i Storkøbenhavnsområdet. Det gav intet resultat. Vi fik at vide, at sæsonen for forglem-mig-ej var ved at være slut. Nu var gode råd dyre. Som et sidste forsøg ringede vi til min tante for at spørge, om hun tilfældigvis skulle havde nogle forglem-mig-ej i sin have. Det havde hun ikke, men det havde hendes mor i Frederikssund, så min onkel blev sendt afsted for at hente blomsterne. Damen i blomsterforretningen kiggede lidt, da vi næste morgen kom med 7 store spande fyldt med forglem-mig-ej. Hårpynten var reddet.

Dagen før brylluppet

bryllupsritualet

Gommen var meget nervøs for, om han kunne huske, hvornår i bryllupsritualet, han skulle kysse mig. Jeg besluttede mig derfor kort før selve bryllupsdagen til at have sløret ned foran ansigtet, så han skulle løfte det op, for at komme til at kysse. Det var bare for at drille ham lidt, og han klarede det da også perfekt på trods af det lille nummer. Jeg var dog lidt nervøs for at han ikke ville bemærke forglem-mig-ej hårbøjlen, men han så den med det samme, da jeg satte mig overfor ham i kirken.

bryllupsritualet

Sankt Johannes Kirken

Vi havde valgt at blive gift i Sankt Johannes Kirken, fordi gommens’ forældre blev viet i netop denne kirke (de havde guldbryllup samme år, som vi blev gift). Det viste sig at være en utrolig smuk kirke, der helt tilfældigt havde et forglem-mig-ej blåt loft med guldstjerner oppe over alteret.

Efter vielsen tog gommens’ hockeyhold imod os udenfor kirken med løftede stokke og masser af ris fra de små risposer, der var lavet af den samme hvide silke som brudekjolen.

Bryllupsbillederne

Bryllupsbillederne

Da vi efter receptionen, som blev holdt i vores lejlighed, blev fotograferet, skulle temaet naturligvis også være forglem-mig-ej blåt. Vores gamle rokoko-sofa blev ombetrukket med forglem-mig-ej blå silke, så den kunne danne den hel perfekte baggrund. Bryllupsbillederne blev både med og uden slør, så hårbøjlen rigtigt kunne komme til sin ret.

Efter receptionen og fotograferingen gik turen til Dyrehaven, hvor vi kørte i hestevogn (blå naturligvis). Bestemmelsesstedet var planlagt, hvor middagsgæsterne modtog os udenfor med champagne. Bordpynten ved middagen var naturligvis også blå og hvid.

Bryllupskagen

Bryllupskagen

Bryllupskagen skulle selvfølgelig også falde ind i temaet. Bageren var lidt bekymret, da jeg i telefonen fortalte ham om idéen med blå blomster på bryllupskagen, men da han så tegningen af den, var han med på idéen. Det færdige resultat blev også helt perfekt. Der var fem lag (ingen snydelag). En dametærte, to herretærter og en børnetærte uden spiritus. Det øverste lag skulle være en overraskelse. Det viste sig at være chokoladebunde med chokoladecreme med krokant/orange.

Morgengaven

Morgengaven var en stor overraskelse, for den viste sig også at passe til bryllupstemaet. I en smuk sekskantet æske lå to små forglem-mig-ej’er. Det var lyseblå emalje-ørenringe, specielt fremstillet af Birthe Stenbach til denne særlige lejlighed. 

Læs mere her:

The post Den store dag appeared first on Bryllupsfotograf til Kreative bryllupsbilleder - fotodokumentariske billeder.

]]>
https://www.bryllupsfotografen.net/den-store-dag/feed 0