Vejle Fjord bryllup

Sol, blå himmel, en nyudsprunget skov den i Maj ved Vejle Fjord bryllup – og et brudepar, som fik de rammer om deres bryllup, de havde drømt om.

Vore forældre og svigerforældre havde været i skoven for at samle bøgegrene. Vand og varme skulle sikre os nyudsprungne grene til brylluppet den i. maj. Men vejret overhalede os inden om. Tidligere end almindeligt fik vi en varmebølge, der pressede kopperne ud i det nærmest svævende, første lette løv. Som vejlensere kunne vort bryllup ikke stå andre steder end midt i den pragtfulde natur, vi var vokset op i.

Vejle Fjord bryllup

Vi vidste, at vi passede sammen

Vi vidste, at vi passede sammen, men kunne kun håbe, at alt andet ved vort bryllup også ville gøre det. Der kan jo altid være lidt lotteri i detaljerne. Kommer tidsplanen til at holde? Og hvordan med bordplanen. Ud over “de sikre pladser” skulle de øvrige pladser gerne være besat, så kemien mellem gæsterne passede, også tværs over bordet.

Det var næsten som om det pragtfulde vejr, ud over indflydelsen på træernes knopper, også satte skub i alt andet i positiv retning. Godt vejr er ikke uden indflydelse på humøret, og så glider mange ting lettere.

Restaurant Skyttehuset Vejle

I forvejen var vi fortrøstningsfulde med hensyn til de ydre rammer. Kirken er smuk, og festen skulle stå i Restaurant Skyttehuset, beliggende i en dejlig park på et lille næs, der skyder sig ud i Vejle Fjord. Stedet er tilmed kendt for sine kulinariske færdigheder, hvilket bl.a. Dronningen har givet anledning til.

Alle de små, men vigtige detaljer var forberedt i god tid. En lyslilla farve, som indgik i brudebuketten, gik igen i kuvert-tilbehøret: Bordkort, menukort og små tyls risposer. Borddækningen gentog farverne i dug og blomsterpynt. Vi var opmærksomme på, at én farve til alt kan blive for meget af det gode, så der var sørget for en passende afballancering. Under festen viste det sig, at vi og vore allernærmeste ikke havde været alene om mange timers hjemme-forberedelse. Til eksempel udmærkede sangene sig ved opfindsomt udstyr, og enkelte havde lugtet lunten med hensyn til farver.

Restaurant Skyttehuset Vejle

da vi stod i kirken

Men alt det var der ikke mange tanker om, da vi stod i kirken. Her oplevede vi den voldsomme følelseskontrast fra alteret og ud til det ventende espalier af jazzballet-veninder og fodboldkammerater. Men afslapningen fulgte snart i form af den åbne karet, der stod for døren.

Det blev vort livs køretur. Ud ad Strandvejen med en hale af glade bilister efter os. Og så et smut op i Nørreskoven til fotografering inden det sidste stykke til Skyttehuset. Her begyndte de glædelige overraskelser, der (gudskelov) var uden for vore egne forberedelser. Hele brudens jazzballethold stod parat og gav en til lejligheden komponeret opvisning.

Våde øjne er almindelige ved et bryllup

Det var første led i en flertrinsraket af optrædender aftenen igennem. Våde øjne er almindelige ved et bryllup. Årsagen til dem voksede uafbrudt. Det var en, omend forventet lettelse, at der ikke var grund til tårer over maden. Den var ovenud. Styringen af sang- og taletidspunkter skete i tæt samarbejde med restaurantens inspektør. Et arrangement, der er værd at anbefale.

Talere kan være svære at styre, men igen stod lykken os bi. De talere, der meldte sig, forstod begrænsningens kunst og fik måske netop derfor sagt noget væsentligt. Både rørende og morsomt.

Våde øjne er almindelige ved et bryllup

kysse-karusellen

Næppe var den sidste nøddekurv med iscreme og sorbet, tygget, før kys-bruden-ceremonien brød løs. Den inspirerede åbenbart til snyd. Det gik op for bruden, da visse ansigter begyndte at gå rigeligt mange gange igen. D’herrer havde lavet køen om til en ring. Det ville damerne ikke stå tilbage for, så pludselig var det gommen, der røg i kysse-karusellen.

De traditionelle løjer med brudeparret, som bl.a. ske-koncert på tallerkenerne og klip i gommens sok, fik alle en chance inden brudevalsen. Og så var det pludselig blevet nat. Det var risenes tid, og de har siden virket, som symbolikken siger! Luften i den lune majnat føltes næsten som et kærtegn mere ved afslutningen på en dag i kærlighedens og glædens tegn. I bilen, på vej mod bryllups-suite ikke langt væk, mindede de kildende ris om et og andet.

fotografere mennesker

Det var det rigeligt værd

Som allerede stærkt antydet levede dagens forløb op til udtrykket “En dans på roser”. Uden torne. Fra de bevægende øjeblikke i kirken til den seriøst indøvede brudevals. Ja, lidt længere endnu. Vi forbandt vort bryllup med store forventninger. De blev indfriet og omsat til dejlige minder. Alt arbejde med og investeringer i brylluppet mundede ud i et: Det var det rigeligt værd.

Læs mere her:

Frieriet

Vore intetanende forældre inviteredes til en ganske almindelig fredags-aften-kop-kaffe. I virkeligheden fik de laksekanapéer og champagne samt 1. parket til frieri og røde roser. Alt omkring brylluppet var på dette tidspunkt planlagt. Invitationerne var sendt samme formiddag, lokaler og mad var bestilt, og aftalen med kirken i orden. Bryllupsdagen den i maj lå fast.

Scroll Up